14. November 2024

Søvnløshed forstærker smerter

I Danmark lider mere end en million mennesker af kroniske smerter, og mere end halvdelen af disse lider samtidig af søvnløshed, hvilket er med til at forstærke smerterne. Behandling af søvnløshed er derfor en mulighed for at lindre kroniske smerter, hvilket er årsagen til, at Klinisk Institut ved SDU og Odense Universitetshospital forsker i netop dette. Formålet med deres forskning er dels at skabe bedre viden om sammenhængen mellem kroniske smerter og søvn, dels at forbedre behandlingen af kroniske smerter og søvnproblemer.


Søvnløshed kan ændre den måde, kroppen håndterer smerte på, hvilket betyder, at vi kan opleve mere intense og udbredte smerter efter nætter med dårlig eller manglende søvn. Søvnproblemer forværrer dermed ofte smerterne, hvilket gør livet endnu sværere for dem, der er ramt. Desværre betragtes søvnforstyrrelser i forbindelse med kroniske smerter tit som en følgevirkning. Det betyder, at læger ofte overser søvnløshed, eller at de forsøger at håndtere det med afhængighedsskabende sovemedicin, hvilket har begrænset effekt. Sovemedicin kan afhjælpe søvnløshed på kort sigt, men på længere sigt kan det have negativ effekt på søvnrytmen.

"Behandling med vanedannende medicin frarådes til mennesker med kroniske smerter i muskler og led. Der er derfor behov for effektive, tilgængelige og sikre smertelindrende alternativer til behandling af patienter med kroniske smerter, som ikke er vanedannende", siger Henrik Bjarke Vægter, professor ved Klinisk Institut ved SDU.

Bedre viden om sammenhængen

For at skabe bedre viden om sammenhængen mellem søvn og kroniske smerter har forskerholdet netop gennemført et studie, hvor de måler den fysiologiske søvn med EEG, som måler hjernens aktivitet under søvn. EEG er indbygget i et sæt ørepropper, som 25 personer med kroniske smerter og søvnproblemer har sovet med i 20 nætter i deres eget hjem. I løbet af de 20 nætter er der også blevet indsamlet oplysninger om deltagernes egne oplevelser af søvn og smerteniveau. Forskerholdet er nu i gang med at analysere den indsamlede data for på den måde at kunne konkludere, hvordan smerterne og den fysiologiske søvn påvirker hinanden.

Forbedring af behandlingen

For at forbedre behandlingen af søvnproblemer hos personer med kroniske smerter undersøger forskerne i store lodtrækningsforsøg effekten af to behandlingsmuligheder, der potentielt vil være let tilgængelige for både patienter og sundhedspersonale. I begge forsøgene måler forskerne også den fysiologiske søvn med EEG for bedre at forstå om behandlingsmulighederne virker ved at forbedre den fysiologiske søvn.

  • Den ene behandlingsmulighed er kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed, som har god effekt på søvnproblemer. Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed består blandt andet af uddannelse i gode søvnvaner og fokus på tanker og handlinger i bestemte situationer. Kognitiv terapi kan dermed ændre psykologiske og adfærdsmæssige forhold, der bidrager til at vedligeholde eller forværre søvnproblemerne. Udfordringen med behandlingen er dog, at patienterne skal deltage i adskillige behandlingssessioner ’face-to-face’, hvilket er omkostningstungt og begrænser adgangen. Derfor undersøger forskerne effekten af behandlingen, når den leveres digitalt igennem en app på telefonen.

  • Den anden behandlingsmulighed, som forskerholdet undersøger, er præparatet Melatonin, som ofte anvendes til behandling af søvnforstyrrelser. Melatonin er et naturligt forekommende hormon – i modsætning til fx afhængighedsskabende sovemedicin.

Henrik Bjarke Vægter forklarer, hvorfor Melatonin er interessant i sammenhæng med søvn og smerter:

"Vi synes, det er spændende, at flere små pilotundersøgelser også har vist effekt af Melatonin som smertestillende medicin, og at præparatet potentielt set virker både på smerterne og på søvnen. Indtil nu er den smertelindrende effekt af Melatonin ikke undersøgt på patienter med kroniske rygsmerter i et større lodtrækningsstudie, og det vil vi ændre på, og vi er derfor nu begyndt at rekruttere deltagere til projektet."

"danmark" giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.

Seneste nyheder Scroll for mere

Nyhed

9. October 2023

Diabetesforeningens opsporingskampagne om type 2-diabetes

Med støtte fra Sundhedsdonationer gennemførte Diabetesforeningen en opsporingskampagne om type 2-diabetes, som nåede ud til minimum 2 millioner danskere. Mere end 263.000 mennesker gennemførte den digitale test, hvoraf 56 % var i højrisiko for diabetes, og grundet kampagnen opdagede over 2.000, at de havde type 2-diabetes. Udover den digitale risikotest kunne man også bestille testkits hjem, og Diabetesforeningen kørte deres røde sundhedsbus ud til 22 byer rundt omkring i landet. Her blev gennemført gratis tests og målinger af langtidsblodsukkeret, bl.a. på Folkemødet på Bornholm, Sundhedsdage på Sjælland, ringridning i Sønderborg, Festugen i Aarhus og på Hovedbanegården i København. Sundhedsbussen ruller videre i år og i 2024, og tour-planen kan findes her: https://diabetes.dk/landingpage/sundhedsbus Det estimeres, at 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Mere end 1/3 har allerede udviklet følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og øjensygdomme, når de får konstateret type 2-diabetes. Følgesygdommene har betydning for levealder og livskvalitet, så tidlig opsporing er vigtigt. Siden 1996 er der kommet fire gange så mange danskere med diabetes. Mindst 356.000 danskere har nu diabetes, og langt størstedelen har type 2-diabetes. Mindst 322.000 danskere lever med type 2-diabetes, og det tal forventes at stige til 420.000 i 2030. Yderligere 480.000 danskere skønnes lige nu at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes). De tre største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes er alder, arvelighed og overvægt. Overvægt er den væsentligste risikofaktor, som kan forebygges. Læs mere i Diabetesforeningens rapport fra 2023, "Diabetes i tal", her: https://diabetes.dk/media/gktagxu3/_diabetes_%C3%A5rs-publikation_web.pdf