1. October 2022

Nyt undervisningsmateriale til børn

Hvert år mister ca. 2.000 børn i Danmark en forælder og ca. 150 børn mister en bror eller søster. Udover støtte fra voksne er det vigtigt, at klassekammeraterne ved, hvordan de bedst er en god ven i sådan en svær situation. Derfor har Kræftens Bekæmpelse lanceret undervisningssitet Læromsorg.dk, hvor elever i 3.-6. klasse kan blive klogere på sorg og sorgreaktioner via små film og øvelser.

Syv børn på hver grundskole har oplevet dyb sorg, fordi mor eller far er død.

Men hvordan er man en god klassekammerat for en ven i sorg? Det skal helt nyt undervisningsmateriale hjælpe med.

Find undervisningsmaterialet her og læs mere om børns sorg her.

Seneste nyheder Scroll for mere

Nyhed

9. October 2023

Diabetesforeningens opsporingskampagne om type 2-diabetes

Med støtte fra Sundhedsdonationer gennemførte Diabetesforeningen en opsporingskampagne om type 2-diabetes, som nåede ud til minimum 2 millioner danskere. Mere end 263.000 mennesker gennemførte den digitale test, hvoraf 56 % var i højrisiko for diabetes, og grundet kampagnen opdagede over 2.000, at de havde type 2-diabetes. Udover den digitale risikotest kunne man også bestille testkits hjem, og Diabetesforeningen kørte deres røde sundhedsbus ud til 22 byer rundt omkring i landet. Her blev gennemført gratis tests og målinger af langtidsblodsukkeret, bl.a. på Folkemødet på Bornholm, Sundhedsdage på Sjælland, ringridning i Sønderborg, Festugen i Aarhus og på Hovedbanegården i København. Sundhedsbussen ruller videre i år og i 2024, og tour-planen kan findes her: https://diabetes.dk/landingpage/sundhedsbus Det estimeres, at 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Mere end 1/3 har allerede udviklet følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og øjensygdomme, når de får konstateret type 2-diabetes. Følgesygdommene har betydning for levealder og livskvalitet, så tidlig opsporing er vigtigt. Siden 1996 er der kommet fire gange så mange danskere med diabetes. Mindst 356.000 danskere har nu diabetes, og langt størstedelen har type 2-diabetes. Mindst 322.000 danskere lever med type 2-diabetes, og det tal forventes at stige til 420.000 i 2030. Yderligere 480.000 danskere skønnes lige nu at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes). De tre største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes er alder, arvelighed og overvægt. Overvægt er den væsentligste risikofaktor, som kan forebygges. Læs mere i Diabetesforeningens rapport fra 2023, "Diabetes i tal", her: https://diabetes.dk/media/gktagxu3/_diabetes_%C3%A5rs-publikation_web.pdf