26. September 2024
Rådgivning til gravide og nye mødre med ADHD
"Der er behov for øget fokus og bedre viden om ADHD hos gravide og nye mødre. Mentalt helbred har stor betydning for familiens samlede trivsel, og det er vigtigt at finde ud af, om rådgivning og vejledning af gravide med ADHD kan indvirke positivt på kvindernes mentale helbred", siger Kathrine Bang Madsen, projektleder og lektor ved Syddansk Universitet.
Generelt har kvinder en øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer under en graviditet på grund af fysiske, følelsesmæssige og sociale ændringer. Denne risiko er ekstra høj hos kvinder med en eksisterende psykiatrisk diagnose som fx ADHD, og de er derfor særligt eksponerede for at udvikle yderligere mentale helbredsproblemer under graviditeten og efter fødslen end kvinder uden ADHD.
Derfor ønsker HELP-projektet på Syddansk Universitet med deres forskningsresultater at finde ud af, hvordan det mentale helbred hos kommende generationer af kvinder med ADHD, deres børn og familier kan forbedres ved at bidrage til evidensbaserede anbefalinger til gravide med ADHD og understøtte udviklingen af et rådgivningsprogram.
Foreløbige forskningsresultater
Projektet slutter først i 2026, men har indtil videre kortlagt udviklingen i brug af ADHD-medicin samt mønstrene i brugen af ADHD-medicin under graviditeten.
Den første undersøgelse viste, at brugen af ADHD-medicin blandt gravide og ammende kvinder er steget markant de seneste år, og at medicinforbruget oversteg den generelle stigning i medicinforbrug blandt kvinder i den reproduktive alder i Danmark.
Den anden undersøgelse viste, at mere end halvdelen af kvinderne stoppede med at tage ADHD-medicin umiddelbart før eller under graviditeten og kun få genoptog brugen i efterfødselsperioden. Projektleder Kathrine Bang Madsen ved ikke præcist, hvorfor kvinderne stoppede med deres medicin, men som hun siger:
"Måske fordi de blev anbefalet at stoppe, måske fordi de blev usikre på, om medicinen kunne skade deres barn, måske noget helt tredje. Dette viser netop behovet for mere rådgivning samt ensartede og evidensbaserede anbefalinger til gravide med ADHD, da det potentielt kan have en skadelig effekt på både mor og barn at stoppe med medicinen, fordi det kan påvirke mors evne til at håndtere hverdagen, og da vi ved, at risikoen for fødselsdepression, selvskade og graviditetskomplikationer er ekstra stor hos kvinder med ADHD".
ADHD-medicin under graviditeten ser ikke ud til at påvirke barnets neurologiske udvikling
Forskningsprojektet har også undersøgt sammenhængen mellem ADHD-medicin under graviditeten og neuroudvikling og væksthæmning hos børn. Her fandt de ingen sammenhæng med nogen af de undersøgte mål, herunder neuroudviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme og indlæringsvanskeligheder), feberkramper eller epilepsi, syns- og hørenedsættelser og væksthæmning.
De har foretaget samme undersøgelse med brug af svenske registerdata, hvor de fik samme resultat.
Rådgivningsprogrammet
Praksisdelen i projektet er et rådgivningsprogram til gravide og nybagte mødre med ADHD. Gennem forløbet, som ADHD-foreningen står for, vil kvinderne få viden og redskaber til at tackle de udfordringer, som ADHD kan give gennem graviditeten og som mor.
Forløbet består af 10 online møder på halvanden time, hvor kvinderne mødes med andre gravide med ADHD og får snakket om dagens emne. Møderne er faciliteret af en projektleder i ADHD-foreningen.
Til hvert møde er der et emne, som deltagerne bliver introduceret til igennem 10 podcasts med en varighed på 30-40 minutter. I podcastene fortæller eksperter og kvinder med ADHD om deres viden og erfaringer. Podcastene kan høres før hver enkel forløbsgang og er offentligt tilgængelige.
Det første rådgivningsprogram starter op i september 2024, og holdet er allerede fyldt op, og yderligere tre hold er planlagt til foråret 2025.
Det er gratis at deltage i forløbet.
Læs mere om forløbet på ADHD-foreningens hjemmeside
Lyt til podcasten AMOR på Spotify
Sundhedsdonationer har støttet forskningsprojektet, som løber frem til 2026.
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.
Fakta
HELP-projektet
HELP-projektet består af en forskningsdel og en praksisdel.
I forskningsdelen undersøger forskerteamet udviklingen i brug af ADHD-medicin under graviditet og efter fødsel samt ved amning. Derudover undersøger de, om der er potentielle risici og fordele ved brug af medicin under graviditeten for mor og barn samt risikoen for udvikling af fødselsdepression hos mødre med ADHD.
Praksisdelen i projektet består af udvikling, afprøvning og evaluering af et rådgivningsprogram til gravide og nye mødre med ADHD, som er forankret i ADHD-foreningen. Rådgivningsprogrammet skal sikre kvinder med ADHD en bedre rådgivning i forbindelse med deres graviditet med det formål at forebygge forværring af ADHD-symptomer samt udvikling af fødselsdepression. Rådgivningsprogrammet er det første af sin slags og udfylder således et hul i de eksisterende tilbud til sårbare gravide.
Hvad er ADHD?
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder. ADHD er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Mennesker med ADHD har primært svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan blandt andet være svært at sidde stille, at vente på tur, at følge de sociale spilleregler, at fuldføre sine opgaver, huske aftaler og styre sine følelser.
Det er meget forskelligt, hvordan den enkeltes liv er påvirket af ADHD, da der er forskellige sværhedsgrader af diagnosen, og det er forskelligt, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Nogle kan leve et normalt liv og andre har store udfordringer. Det afhænger desuden af, hvilken behandling og støtte den enkelte får.
