Forskning øger fokus på overgangsalder

"Det vigtigste er, at vi nu står et helt andet sted, end vi gjorde, inden vi gik i gang med vores forskning. Det er ikke længere et tabu i samme grad at tale om kvinders overgangsalder, og flere interesserer sig for området. Ny viden om kvinders fysiologi, især før og efter overgangsalderen, kan få indflydelse på øvrig forskning både alment og hos lægemiddelindustrien. Forhåbentlig kan den stigende interesse få effekt på politiske prioriteringer og opbakning fra fonde og andre".

Ordene kommer fra Lasse Gliemann, der er forskningsleder hos KISO – Center for Kvinder I Sund Overgang, som har fået støtte fra Sundhedsdonationer, og som følger en gruppe på 200 kvinder tæt igennem 20 år fra lige før overgangsalderen til længe efter. Alle celler i en kvindes krop har østrogenreceptorer, så når østrogenniveauet falder, har det stor indflydelse på kvinders fysiologiske tilstand, og hertil kommer også ofte både psykologiske og sociologiske effekter.

Motion er godt – hele livet

Fordi kvinderne bliver fulgt i 20 år, holder KISO ikke de løbende resultater tilbage og deltager gerne i mediedebatten. Dels for at påpege vigtigheden af forskning i kvinders overgangsalder og dels for at dele foreløbige resultater. I et enkelt tilfælde kom det til at fremstå, som om motion ikke gjorde en forskel, men den opfattelse maner Lasse Gliemann eftertrykkeligt til jorden:

"Vi ved endnu for lidt om, hvad der præcist sker på det molekylære niveau til at kunne komme med præcise anbefalinger til, om for eksempel styrketræning er bedre end konditionstræning for kvinder omkring overgangsalderen. Men det er hævet over enhver tvivl, at motion er vigtigt for alt fra kredsløb til livskvalitet, og at det også forlænger livet".

Kvinders fysiologi i fokus

Gruppen af kvinder i projektet skal stå model til lidt af hvert med blodprøver, muskelbiopsier, fokusgrupper, individuelle interviews og generel deltagelse, der tager tid. Alligevel oplever KISO stor entusiasme og opbakning fra deltagerne og efterhånden også fra andre dele af samfundet. Forskningsteamet hos KISO har noteret sig, at der på bare få år generelt er både en større opmærksomhed og en mere positiv vibe omkring forskning i kvinders overgangsalder. Efter århundredes forskning i mandekroppen ser KISO gerne mere lighed i sundhed:

"Vores mål er to primære output. For det første at vores forskning bidrager til fundamental større forståelse af kvinders fysiologi før og efter overgangsalderen, og herunder at kunne give viden til de kvinder om, hvad overgangsalderen betyder, og hvad de selv kan gøre for at forbedre den. Det andet store mål er, at KISO blot er begyndelsen, og at kvinders fysiologi og overgangsalder bliver etablerede forskningsfelter, som andre faggrupper vil interessere sig for".

I den forbindelse påpeger Lasse Gliemann, at overgangsalderen har indflydelse på et væld af områder inden for almen medicin, sociologi og psykologi og med fordel kan blive indtænkt i søvnforskning og arbejdsmarkedsforskning for bare at nævne et par konkrete eksempler. Opmærksomhed er én ting. Økonomi en anden. Da det handler om sundhed og ikke sygdom, er det altid sværere at skaffe både offentlige midler og fondsstøtte. Men de første skridt er taget.

"danmark" giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.