Forebyggelse af stress og dårligt mentalt helbred blandt unge

Der er desværre en tendens til, at flere danskere, og især unge, oplever at føle sig stresset og har symptomer på dårligt mentalt helbred. Derudover har der været en stigning i antallet af unge med psykiatriske diagnoser samt øget medicinforbrug og flere unge føler sig ensomme, anspændte og angste.

Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup forsker i, hvilke risikofaktorer der relaterer sig til stress og mentalt helbred hos unge og unge voksne, samt hvordan problemerne bedst kan forebygges, før de opstår. Undersøgelser viser, at mentale helbredsproblemer i ungdommen kan have negative konsekvenser og føre til nedsat indlæring, risikoadfærd, selvskade, selvmordsadfærd og frafald fra uddannelser, hvilket kan få alvorlig indvirkning på deres fremtid. Både stress og dårligt mentalt helbred kan påvirke helbredet og livskvaliteten for den enkelte, og det har store økonomiske omkostninger for samfundet, da disse tilstande ofte resulterer i nedsat arbejdsevne og øget sygefravær.

Lektor Karin Biering siger om projektet: "Det er utrolig vigtigt, at vi retter fokus mod at opnå bedre mentale tilstande hos vores unge mennesker i Danmark, og det er en af grundene til, at dette projekt har til formål at opnå større viden om, hvad der kendetegner de unge, som oplever stresssymptomer og mentale helbredsproblemer. Ligeledes er det i projektets interesse at undersøge, hvordan stress og dårligt mentalt helbred udvikler sig over tid hos de unge. På den måde kan vi bedre finde et grundlag for at kunne forebygge udfordringerne."

Dårligt mentalt helbred og stress har social slagside

En dansk undersøgelse har vist, at der er en social ulighed i den måde, de unge håndterer udfordringer på i livet. Unge med lav social status i form af lav indkomst og lavt uddannelsesniveau i familien kæmper i højere grad end andre med både præstationspres, ustabile familie- og venskabsrelationer og begrænsede ressourcer, hvilket gør dem mere sårbare, når de møder modgang.

Sammenhængen mellem lav social status og dårligt mentalt helbred blandt unge er velkendt og veldokumenteret. Derimod er sammenhængen mellem social status og stress blandt unge fortsat uklar, og det er usikkert, hvordan social status i teenageårene påvirker det mentale helbred og stress senere i livet.

Tendenser i de foreløbige resultater

Forskningsprojektet slutter først ved udgangen af 2025, men de foreløbige resultater tyder på, at der ikke er sket en stigning i stressniveauet blandt de 15-årige i perioden fra 2004 til 2017, men at der derimod er sket en stigning i depressive symptomer hos de unge i samme periode. Desuden tyder resultaterne på, at de depressive symptomer er højest ved 18-års alderen, mens stressniveauet synes at ligge på nogenlunde uændret niveau frem til 21-års alderen, hvorefter det synes at falde.

De foreløbige resultater tyder også på en stærk sammenhæng mellem social status og både stress, depressive symptomer, medicinforbrug og psykiatriske diagnoser, hvor de, som er lavest på den sociale rangstige, har højest stressniveau, flere depressive symptomer, øget medicinforbrug og større risiko for at have en psykiatrisk diagnose.

Resultaterne tyder desuden på, at sammenhængen mellem lav social status og dårligt mentalt helbred og et højt niveau af stress synes stærkere, når social status bliver målt subjektivt frem for objektivt. Det betyder, at de unges egen subjektive vurdering af familiens og egen social status i henholdsvis samfundet og skolen har større betydning for, hvor højt deres stressniveau er, og hvordan deres mentale helbred er, end når social status bliver målt ud fra forældrenes uddannelsesniveau og husstandsindkomst. Dette er vigtigt i forebyggelsesøjemed, da en bedre forståelse af de unges egen opfattelse af social status kan hjælpe med at målrette indsatser mod dårligt mentalt helbred og stress.

"danmark" giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.