19. September 2024

Flere ældre lider af tandskam

De mest sårbare ældre i Danmark har en meget høj forekomst af alvorlige sygdomme i munden. Dette fører til smerter, nedsat spisefunktion og påvirkning af det generelle helbred og deraf underernæring, forringet livskvalitet, social isolation og øget dødelighed. Der mangler viden om årsagerne til de dårlige orale forhold. Derfor forsker Odontologisk Institut og Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Københavns Universitet i, hvordan sygdomme i munden kan forebygges.


"Det er vigtigt at have en sund mund hele livet, så man kan smile og spise og samtidig forebygge en masse sygdomme. Vores projekt har givet konkrete løsninger, der kan hjælpe med det. Det er vi både glade for og stolte af. Forhåbentlig vil det komme alle ældre mennesker i Danmark til gode," siger Esben Boeskov Øzhayat, lektor ved Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

Sund Mund Hele Livet

Projektet Sund Mund Hele Livet (SMUHL) forsker i, hvordan de ældre i Danmark får en sund mund. Generelt er der sunde og gode tænder i befolkningen, men i takt med, at vi bliver bedre til at passe på vores tænder, er der også flere tænder, der kan komme huller og sygdomme i. Dette paradoks udfordrer mange ældre menneskers sundhed og livskvalitet og rammer særligt ældre mennesker i sårbare situationer. Forskningsprojektet har derfor særligt fokus på oral sundhed hos ældre mennesker, der lever med sociale og helbredsmæssige udfordringer, og som befinder sig i sårbare situationer.

Dårlige tænder og dårlig mundhygiejne har en sammenhæng med andre alvorlige sygdomme, fx diabetes, hjertekarsygdomme og lungebetændelse, som kan være livstruende for sårbare ældre. Derfor er det vigtigt, at der både er fokus på oral sundhed i plejesektoren, og at de ældre rent faktisk går til tandlægen.

Foreløbige resultater: Mere åbenhed og mindre tandskam

I løbet af forskningsprojektet, som startede i 2021 og slutter i 2025, har forskergruppen identificeret særligt to problemstillinger, som er relevante at tage med videre. Det drejer sig om følgende:

  • Det er vigtigt at sætte tidligt ind for at sikre en god oral sundhed, herunder tilknytning til tandplejen. Særligt blandt de ældre hjemmeboende og dem, som er mest sårbare, er der et stort potentiale for forbedring.

  • Tænder og tandpleje er tabubelagt, og mange lider af såkaldt tandskam. Der er derfor behov for at starte en samtale om tænderne, som kan føre til både bedre daglig mundhygiejne og større tilknytning til tandplejen.

Særligt den sidste pointe har et stort potentiale.

Projektet er nu i sin sidste fase, hvor forskerne er i gang med at dokumentere de ændringer, som SMUHL-projektet har medført. De er endnu ikke færdige med analysen, men kan se følgende foreløbige resultater:

  • Mere åbenhed om tænder og mund og dermed mindre tandskam.

  • Der er kommet et sprog for tænder og mund, og der bliver talt om det.

  • Faglighed, viden og forståelse for tænder og mund er øget.

  • Plejepersonalet dokumenterer mere om tænder og mund i plejejournaler.

Ved at dele alle fund og anbefalinger fra projektet, forventer forskergruppen, at de kan inspirere andre til at begynde arbejdet med at sikre god oral sundhed hos ældre i sårbare situationer. Når projektet slutter, håber de derfor at kunne fortsætte med et nyt projekt, hvor de aktivt arbejder for dette mål.

"danmark" giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.

Fakta

Seneste nyheder Scroll for mere

Nyhed

9. October 2023

Diabetesforeningens opsporingskampagne om type 2-diabetes

Med støtte fra Sundhedsdonationer gennemførte Diabetesforeningen en opsporingskampagne om type 2-diabetes, som nåede ud til minimum 2 millioner danskere. Mere end 263.000 mennesker gennemførte den digitale test, hvoraf 56 % var i højrisiko for diabetes, og grundet kampagnen opdagede over 2.000, at de havde type 2-diabetes. Udover den digitale risikotest kunne man også bestille testkits hjem, og Diabetesforeningen kørte deres røde sundhedsbus ud til 22 byer rundt omkring i landet. Her blev gennemført gratis tests og målinger af langtidsblodsukkeret, bl.a. på Folkemødet på Bornholm, Sundhedsdage på Sjælland, ringridning i Sønderborg, Festugen i Aarhus og på Hovedbanegården i København. Sundhedsbussen ruller videre i år og i 2024, og tour-planen kan findes her: https://diabetes.dk/landingpage/sundhedsbus Det estimeres, at 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Mere end 1/3 har allerede udviklet følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og øjensygdomme, når de får konstateret type 2-diabetes. Følgesygdommene har betydning for levealder og livskvalitet, så tidlig opsporing er vigtigt. Siden 1996 er der kommet fire gange så mange danskere med diabetes. Mindst 356.000 danskere har nu diabetes, og langt størstedelen har type 2-diabetes. Mindst 322.000 danskere lever med type 2-diabetes, og det tal forventes at stige til 420.000 i 2030. Yderligere 480.000 danskere skønnes lige nu at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes). De tre største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes er alder, arvelighed og overvægt. Overvægt er den væsentligste risikofaktor, som kan forebygges. Læs mere i Diabetesforeningens rapport fra 2023, "Diabetes i tal", her: https://diabetes.dk/media/gktagxu3/_diabetes_%C3%A5rs-publikation_web.pdf