Sygeforsikringen "danmark" Palægade 5 1261 København K
Formålet med projektet er at monitorere jodindtaget og forekomsten af stofskiftesygdom i den danske befolkning.
Alkohol & Samfund vil med dette projekt videreudvikle appen AlkoLog, som skal motivere storbrugere af alkohol til at sænke deres forbrug, så de ikke ender med behandlingskrævende alkoholproblemer.
Dette forskningsprojekt vil undersøge, om måling af ctDNA i blodet kan afgøre, om patienter med tarmkræft skal have adjuverende behandling efter operation til forebyggelse af tilbagefald.
Formålet med projekt 'Førstehjælp til hjernerystelse' er at udvikle et digitalt støtteredskab, som fagfolk kan henvise til, og som borgere og deres pårørende kan anvende, særligt i den første tid, efter en hjernerystelse.
Formålet med Høreforeningens projekt er at udarbejde en vidensportal, der samler, udvikler og formidler viden om høretab og øvrige høreproblematikker hos børn, unge og voksne.
Formålet med ADHD-Foreningens projekt er at opnå en bedre mental sundhed blandt børn i indskolingen.
Kreaheltene, som er en del af Børneulykkesfonden, vil med dette projekt skabe større mental trivsel blandt børn og unge knyttet til børne- og ungepsykiatrien i Region Midt.
MedicinRådgivningen, som er en del af SIND Rådgivning, vil med dette projekt kapacitetsopbygge MedicinRådgivningen med flere medarbejdere og frivillige.
Formålet med dette projekt er at analysere bankdata koblet til digitale kvitteringer fra personer, som er ramt af fødevarebåren sygdom, for på den måde at opspore, hvad de er blevet syge af.
Stofskifteforeningen vil med dette projekt forebygge lange sygemeldinger og øge livskvaliteten for mennesker med kronisk højt stofskifte og andre sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Målet med projektet er at udvikle et undervisningsunivers, som skal sikre, at både børn og forældre får hjælp til at forstå og sætte ord på den situation, hele familien står i, når et barn får konstateret blodsygdommen Immun trombocytopeni (ITP).
Formålet med projektet er at undersøger IL-17A og IL-17F's unikke roller i kroniske inflammatoriske hudsygdomme og deres forskellige signaleringsveje i hudceller.
Det overordnede formål med projektet er at hjælpe unge mennesker ud af deres tobaks- og nikotinafhængighed.
Formålet med projektet er at udarbejde en kampagne, som skal øge kendskabet til, at 500.000 danskere lever med øget risiko for knoglebrud uden at vide det.
Formålet med projektet er at øge befolkningens viden om prostatakræft og derved bidrage til tidlig opsporing af sygdommen. På den måde kan danske mænd og deres familier forstå omfanget og truslen og agere tidligt nok til at opnå en helbredende behandling.
Patogene bakterier udvikler i stigende grad resistens imod antibiotika. Infektioner, der tidligere blev betragtet som harmløse, kan derfor nu blive særdeles alvorlige og i værste fald livstruende.
Svær akut hjerneskade rammer årligt millioner af mennesker globalt og ca. 5.000 i Danmark. Kun ca. halvdelen overlever og kan igen klare sig selv efter skaden.
I Danmark lever omkring 50.000 mennesker med kronisk tarmbetændelse (IBD), som ofte begynder tidligt i livet og medfører store personlige og samfundsmæssige omkostninger.
40.000 børn bedøves årligt i Danmark, og knap halvdelen af disse udvikler opvågningsdelir, hvor barnet kan være desorienteret og utrøsteligt. Tilstanden har både kort- og langsigtede negative konsekvenser for barnet og dets familie og koster ressourcer i form af forlænget indlæggelse på opvågningsafsnittet med øget sygeplejebehov.
Bugspytkirtelbetændelse er hyppigt forbundet med invaliderende morfinkrævende mavesmerter og herudover øget risiko for hospitalsindlæggelse, kræft og død.
De fleste kvinder med brystkræft får antihormonbehandling i mindst fem år, men bivirkninger og andre faktorer kan sænke livskvaliteten og gøre det svært at følge behandlingen.
I et lodtrækningsforsøg med 460 patienter indlagt med lungebetændelse er formålet med projektet at undersøge, om fysisk træning forbedrer fysisk funktion, reducerer forværring af kronisk sygdom og risiko for genindlæggelse.
Bakteriæmi er forbundet med høj dødelighed. Hurtig og korrekt antibiotikabehandling er afgørende for patienternes videre sygdomsforløb. Ineffektiv empirisk behandling forekommer i 20 % af tilfældene, hvilket øger patienternes risiko for død.
Gaming er en del af mange unges liv. Desværre for nogle fører gaming til isolation, eller de søger tryghed online, fordi de mistrives i hverdagen.
Det er anerkendt, at de første 1.000 dage af barnets liv er afgørende for dets udvikling og trivsel. Derfor findes der forskellige initiativer til at støtte kommende og nybagte forældre.
Formålet med projektet er at oplyse og informere den danske befolkning om den stigende trussel fra antibiotikaresistens.
Billeddiagnostiske undersøgelser kan for nogle mennesker, særligt børn og unge, være en ubehagelig og utryghedsskabende procedure.
Formålet med projektet er at mindske stress og psykosocial belastning hos par og enlige i fertilitetsbehandling med håb om, at flere gennemfører deres behandling.
Langvarig fødsel, også kendt som vesvækkelse, er en global udfordring.
Formålet med projektet at undersøge den mest effektive behandling hos patienter med mulig CIED-infektion.
Den primære behandling for de fleste kræfttyper er kirurgi. Formålet med indgrebet er at fjerne hele kræftknuden med en rand af rask væv. I ca. 50 % af operationerne for mundhulekræft lykkes det ikke at fjerne alle kræftceller.
Diagnosticering af kræft og påvisning af tilbagefald ud fra analyser af kræftcelle-DNA i en blodprøve vil medføre tidligere diagnose og forbedret overlevelse. Projektet vil udvikle teknologier som muliggør blodprøvebaseret kræftdiagnostik. Der arbejdes på at undersøge, om kræftdiagnoser kan stilles nemmere og tidligere i forløbet ved hjælp af nye metoder.
Stop Medicinspild Alliancen gennemførte i 2021 en oplysningskampagne, der havde til formål at give danskerne viden om, hvordan vi bedst reducerer medicinspild til gavn for os selv, samfundet og naturen.
Da Covid-19 pandemien for alvor ramte Danmark i begyndelse af 2020, opdagede professor, Thomas Bjarnsholt, et betydeligt videnshul hos den danske befolkning.
Med projektet Lær om sorg er det Kræftens Bekæmpelses ønske at styrke viden om sorg blandt elever og ansatte i grundskolen med det formål, at børn i sorg kan opleve bedre støtte og forståelse i klassefællesskabet.
Stress og mentale helbredsproblemer er i Danmark så stort et problem, at begge betragtes som folkesygdomme. Formålet med projektet er at reducere stress og forbedre det mentale helbred hos de unge og unge voksne, samt undersøge om og hvordan vi bedst muligt kan forebygge disse problemer, før de opstår.
Telemedicin er ved at blive udrullet som et nationalt behandlingstilbud til patienter med en række kroniske sygdomme.
SMILfonden ønsker blandt andet at støtte alvorligt syge børn og deres familier på hospitalerne. Disse børn tilbringer ofte utallige dage og nætter på hospitalet, fyldt med angst for operationer og stor ensomhed.
For patienter med hjerteklapbetændelse anbefaler eksisterende guidelines en længere intravenøs antibiotikabehandling.
Patienter med knoglemarvskræft lever heldigvis længere med sygdommen, men desværre får langt de fleste knogleskader og brud som de skal leve med følgerne af i mange år.
Der er sket en tredobling i antallet af danskere med type 2-diabetes over de seneste 20 år.
Undersøgelser viser, at erhvervsskoleelever i Region Sjælland har flere sundhedsmæssige problemer sammenlignet med deres jævnaldrende, der går på en gymnasieuddannelse.
Vidste du, at rigtig mange patienter med hjertesygdomme rammes af angst og depression?
Selvom et kun stigende antal kvinder, også kvinder i den reproduktive alder, diagnosticeres med ADHD, har vi ikke tilstrækkelig viden om, hvordan vi skal rådgive kvinderne om medicin, risiko og mentale helbredsproblemer i forbindelse med deres graviditet.
Dårlig mundhygiejne hos sårbare ældre har store konsekvenser for de ældres livskvalitet og helbred.
Den smertestillende medicintype, Ibuprofen, bruges hyppigt til behandling af postoperative patienter, men lægerne er ikke sikre på, at det er uden risiko. Det er vigtigt, at bivirkningerne af Ibuprofen behandling hos ortopædkirurgiske patienter undersøges, så patienterne ikke udsættes for en smertedækning, der medfører mere skade end gavn.
Mere end 380.000 danske kvinder benytter sig af hormonel prævention til trods for, vi i Danmark ikke ved tilstrækkeligt om bivirkningerne ved denne type prævention. Dette projekt vil undersøge, hvilke bivirkninger der er ved hormonel prævention og forsøge at blive klogere på, hvilke kvinder der skal være særligt opmærksomme på disse bivirkninger.
Et ny forskningsprojekt ønsker at udvikle en metode, der kan forbedre mulighederne og træfsikkerheden ved behandling af den aggressive brystkræft, HER2. Projektet ønsker især at forbedre mulighederne for overlevelse og desuden øge livskvaliteten for brystkræftpatienter.
Vidste du, at det er sundere at være pæreformet end æbleformet? Undersøgelser viser, at den såkaldte pæreform, med fedtvæv på hofterne, er mindre usund end æbleformen, hvor fedtvævet sidder på maven.
Et nyt forskningsprojekt undersøger, om vores ernæring og sundhed har betydning for forekomsten af lungekræft.
Professor Won Yong Kim står i spidsen for at undersøge en ny metode til at diagnosticere åreforkalkningssygdom i hjertet.
Dette forskningsprojekt ønsker at forbedre overlevelsen af den alvorlige kræftsygdom, pancreas cancer.
Patienters livsstil har afgørende betydning for deres individuelle operationsforløb. Et nyt forskningsprojekt undersøger derfor et nyt program, der skal gøre patienterne stærke til både operation og livet efterfølgende.
Det Digitale Sundhedscenter arbejder på at udvide appen ”Mit liv – min sundhed”, så den kan rumme et digitalt rehabiliteringsforløb med viden og redskaber til borgere, der lider af kroniske smerter.
Covid-19 pandemien igangsatte en uundgåelig nytænkning af de almindelige konsultationer hos de praktiserende læger og patienter.
Hvordan kan det være, at især ældre og mænd er i særlig risiko for at få og blive svært syge af Covid-19, mens andre smittede slet ingen symptomer har?
Kan blodprop i hjertet og tidlig død forebygges ved hjælp af Hjerte-CT? Det forsøger en række forskere i Region Hovedstaden at besvare ved hjælp af en befolkningsundersøgelse med 6000 personer.
Kan brug af video i telefonvisitationen og opgaveglidning i lægevagten være med til at lette presset i sundhedsvæsenet?
Den udbredte immunterapi til behandling af kræft er effektiv, men ikke ufarlig.
Brystcancerpatienter behandlet med HER2 inhibitorer har øget BMI og fedtophobning. Data tyder på, at denne behandling mindsker mængden af brunt fedt hos denne gruppe af patienter.
Resultater fra et dansk-svensk studie tyder på, at det faktisk er muligt at nedbringe spredningen af coronavirus med nyopdagede metoder.
Den 1. april 2020 åbnede SMILfonden en telefonisk rådgivningstelefon til SMILfondens tilknyttede familier.
Mange patienter dør på intensivafdelingen (ITA), og overlevende slås med lange hospitalsindlæggelser og nedsat livskvalitet. Sundhedsvæsenets mangler viden om ITA behandlingers effekt. Med INCEPT-programmet vil vi opbygge en platform til at teste mange flere behandlinger bedre, hurtigere og mere omkostningseffektivt på de fleste ITA´er i Danmark.
Et nyt forskningsprojekt håber at kunne bane vejen for nye terapiformer til patienter med Alzheimers sygdom.
Det er allerede anerkendt viden, at kræft opstår på grund af mutationer. Det er dog ukendt, hvor mange og hvilke mutationer der er risikofyldte, samt hvilke der ikke har sygdomsrelevans.
Resultater fra endnu ikke udgivne studier peger på, at forældres sundhedstilstand i høj grad påvirker barnets helbred. For fædrene gælder det, at deres helbred og livsstil ved selve befrugtningstidspunktet anviser barnets helbred.
Patienter med udsættende nyrefunktion behandles med dialyse, oftest i form af hæmodialyse. Desværre er behandlingen medvirkende til en alarmerende høj risiko for at udvikle blodforgiftning og andre alvorlige infektioner. Risikoen for at dø af blodforgiftning er øget mere end 100 gange hos hæmodialyse patienter i forhold til den generelle befolkning.
I Danmark har 400.000 danskere den alvorlige lungesygdom, KOL, men halvdelen ved det ikke selv! Mange danskere undskylder åndenød, hosteanfald og slim fra lungerne med dårlig kondi eller det at blive ældre uden at vide, at symptomerne er de tydeligste tegn på KOL.
Skræddersyet motionsfodboldtilbud skal afbøde og lindre de negative effekter af sygdomsudviklingen blandt demensramte danskere.
Et forskningsprojekt vil nu undersøge, om det vil ændre noget, hvis hjerteklappatienterne opereres på et tidligere tidspunkt, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet.
Det er bekymrende, at vi hver dag udsættes for en lang række hormonforstyrrende stoffer, som vi ikke kender alle de skadelige virkninger af.
Den nuværende behandling af knæartrose (slidgigt) tager ikke højde for diagnosens følgesygdomme, og det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne. Nærværende projekt vil forsøge at udarbejde en behandling til knæartrose, som tager højde for flere parametre hos patienterne end blot deres slidgigt.
Patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom behandles på nuværende tidspunkt udelukkende med livslang medicin, men måske har forskningen fundet svaret på, hvilken behandling de kronisk syge patienter kan bruge som supplement til deres medicin.
Vidste du, at halvdelen af alle patienter, der er indlagt på en intensiv afdeling, behandles med vanddrivende medicin?
Pilotprojekt med stor værdi for hjertebarnsfamilier
Kan vi i fremtiden vende den stigende demenskurve? Det mener blandt andet en ekspertkommission hos det lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet.
Hvordan ser hverdagen ud på den anden side af en hjernerystelse?
Vores viden om kvinders overgangsalder er på flere områder begrænset, og det efterlader kvinder i overgangsalderen med usikkerheder og ubesvarede spørgsmål.
Knap hvert femte danske barn lever med overvægt eller svær overvægt, og vi ved desværre ikke ret meget om, hvordan vi forebygger, at børn og unge udvikler overvægt.
Hvert år får op mod 1.000 børn hjælp på et af de 5 Julemærkehjem. Et ophold varer 10 uger, men hele forløbet omkring opholdet varer 6 måneder fra forbesøg til opfølgningsdag. I projektet ønsker Julemærkefonden at inddrage forældrene yderligere i barnets ophold på et Julemærkehjem og arbejde mere med forældremestring, således at forældrene bliver endnu bedre til at støtte op om barnet og sikre en forsat god udvikling
I Danmark lider mere end 1 mio. mennesker af kroniske smerter, og forekomsten er stigende. Mere end halvdelen med kroniske smerter lider samtidig af søvnløshed, hvilket forstærker smerterne. Behandling af søvnløshed er derfor en mulighed for at lindre kroniske smerter. Gennem 2 lodtrækningsforsøg undersøger vi den smertelindrende effekt af henholdsvis digital kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (digital CBT-i) og Melatonin til 400 patienter med kroniske smerter i muskler og led. Vi undersøger desuden, om effekten sker via ændring i fysiologisk søvnkvalitet målt med øre EEG (hjernens impulser).
Akut leukæmi og knoglemarvskræft er frygtede kræftsygdomme. Et spørgsmål, man som hæmatolog vedvarende bliver konfronteret med, er ”Hvorfor mig”? Paradoksalt nok ved man meget lidt om årsagerne til disse kræftformer. Den geografiske fordeling af disse kræftsygdomme er overraskende, idet forskning har påvist ”hot spots” med et markant øget antal patienter i visse områder af Danmark sammenlignet med landet som helhed. Der er behov for viden om årsager til den geografiske variation. Projektet vil belyse betydning af PFAS i drikkevand, radon baggrundsstråling og erhvervsmæssig eksponering.
Projektet vil forsøge at klarlægge, hvilke årsager, der ligger til grund for gentagne re-operationer efter indsættelse af knæprotese. Projektet arbejder med tre sammenhængende dele: 1) epidemiologiske studier baseret på registerdata 2) et prospektivt kohortestudie med fokus på psykologiske faktorer hos patienterne (opfattelse af knæproblemer, holdninger til fysisk aktivitet i alderdommen og risikovillighed) og 3) et observationsstudie af patienter opereret i 2009-2011 til belysning af fysiske og medicinske årsager til gentagne re-operationer. Målet er at opnå den nødvendige viden for at kunne forebygge og forbedre behandlingen for patienter med kunstigt knæled.
Febril neutropeni er en hyppig komplikation i forbindelse med behandling af kræftsygdomme med kemoterapi og med risiko for alvorlige fulminant sepsis (blodforgiftning). Der mangler sikre metoder til risikostratificering tidligt i forløbet. Forskningsprojektets formål er at udvikle et beslutningsstøtteværktøj v.h.a. machine learning/artificial intelligence og observationelle data fra patienter behandlet på Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet. Beslutningsværktøjet udvikles i et samarbejde mellem ingeniører og klinikere med ekspertise i febril neutropeni. Beslutningsstøtteværktøjet testes til slut i et klinisk forsøg.
Frontotemporal demens er ofte arvelig og den hyppigste årsag til demens hos yngre mennesker. I postmorten-hjerner er der fundet ophobning af sygdomsfremkaldende proteinklumper og lipider. Disse nedbrydes normalt af det cellulære nedbrydningssystem autofagi, som desuden nedbryder invaderende virus og bakterier. Vi vil benytte kliniske data fra FTD-patienter (patienter med frontotemporal demens), hjernevæv og hudbiopsier, hvorfra vi vil udvikle stamceller og derfra hjerneceller i 2D- og unikke 3D-kulturer og undersøge sammenhængen mellem virusinfektion samt neurodegeneration, og om autofagi-aktivering kan være en ny potentiel behandlingsstrategi.
Spermidin er et polyamin, der findes i hvede, soyabønner, bælgfrugter, nødder og frugt. Hos mennesker er høje niveauer af spermidin i kroppen forbundet med lang livslængde, mindre hjertekarsygdom og mindre fedme. I et dobbeltblindet, randomiseret design vil vi undersøge 150 ældre hjertepatienter før og efter 1 års behandling med spermidin vs. placebo. Studiets endepunkter er effekten af behandlingen på: 1) hjertet (MR-skanning og ultralydsskanning), 2) muskulaturen (konditionstest og vævsprøver), 3) kropssammensætning (DXA-skanning og vævsprøver fra fedtvæv), 4) inflammation, 5) livskvalitet.
Infektion med kendte eller nyfundne virus forårsager epidemier/ pandemier med store socioøkonomiske konsekvenser. Gennem de seneste 75 år er der udviklet en del bredspektrede antibiotika med virkning på bakterier. Samme succes har den medicinske videnskab ikke haft med at udvikle bredspektrede midler til bekæmpelse af virus (antiviral stoffer). Hovedansøger, professor Jens Bukh, har viet sin tidligere forskerkarriere til belysning af antivirale stoffer. Han vil nu anvende sin viden og metoder til udvikling af antivirale stoffer rettet mod forskellige virusfamilier. Udviklingen af nye antivirale behandlinger vil selvfølgelig have overordentlig stor betydning for behandlingen af patienter med alvorlige virusinfektioner, men også til håndtering af patienter med immundefekt, f.eks. organtransplanterede patienter, som ofte dør af virusinfektioner.
Projektet har til formål at udvikle Skakkens Hus – hjernens motionscenter. Skakkens hus danner rammen for et mødested for mental udvikling og fællesskab på tværs af generationer. Projektet vil skabe mentale aktiviteter i perioden 1. januar 2023 – 1. juni 2025. Det er en international nyskabelse, der styrker den mentale sundhed ved at sætte ensomhed og mistrivsel skakmat via spilbaseret læring. Ny viden formidles til hele landet via 600 skoler. Initiativet vedrører sundhedsfaglig forebyggelse og -formidling. Prof. i psykologi, Svend Brinkmann, prof. Lene Tangaard og hjerneforskere er ambassadører.
Behandlingen af overvægtige hjertesvigtspatienter har længe været uklar. I lang tid herskede et overvægtsparadoks, hvor data fra registre tydede på, at overvægt kunne være gavnligt hos patienter med hjertesvigt. Det er nu tilbagevist, men det er stadigvæk uklart, om overvægtige patienter vil have gavn af et vægttab, og om det kan gennemføres uden alvorlige komplikationer og risici. Med dette projekt vil vi belyse disse forhold, og vi forventer, at det vil danne grundlaget for den fremtidige behandling af overvægtige hjertesvigtspatienter.
Med projektet ønsker vi i et nationalt randomiseret studiedesign at undersøge, om patienter med infektion i ryghvirvlerne (vertebral osteomyelitis) hurtigere kan overgå til peroral (lægemiddel som indtages gennem munden) antibiotika behandling end efter de 2-4 ugers intravenøse antibiotika, som nationale guidelines aktuelt foreskriver. Hvis patienter med samme sikkerhed og effektivitet kan behandles med kortere intravenøs behandling, forventer vi, at det vil kunne reducere antal indlæggelsesdøgn med mindre risiko for funktionstab og psykisk belastning af patienterne samt med en reduceret økonomisk belastning af sundhedsvæsnet og samfundet.
Nyere forskning har vist, at flere indholdsstoffer af typen polyacetylener i gulerødder, kan forebygge inflammation og kræft. Projektet vil kortlægge det forebyggende potentiale mod tarmkræft samt den anti-inflammatoriske virkning af 2 nye stoffer fra gulerødder. Det er velkendt at medicinsk anti-inflammatorisk behandling kan hæmme og forebygge tarmkræft. De 2 nye stoffer i gulerødder har samme effekt - dog uden de kendte bivirkninger. Vi vil undersøge en patientgruppe med høj risiko for at udvikle forstadier til tarmkræft, hvor vi vil måle den forebyggende effekt efter langtidsbehandling med gulerødder. Projektets forskningsgruppe har samarbejdet i mange år og besidder alle de nødvendige ekspertiser, der skal til for at gennemføre projektet. Hvis projektet lykkes med at bevise den forebyggende effekt, gulerødder har for inflammation og forstadier til kræft, vil man på sigt kunne anbefale produkter som gulerodsjuice til patienter i høj risiko for at udvikle tarmkræft.
Hvert år får over 25 millioner personer et håndledsbrud, heraf 20.000 i Danmark. Behandlingen er at trække bruddet på plads (reponere) og stabilisere med en gips. Det gør ondt at reponere bruddet med nuværende behandling, og efterfølgende skal hver tredje patient opereres. I et lodtrækningsforsøg vil vi undersøge, om man ved at anvende en nerveblokade kan gøre reponeringen smertefri. Dette vil forbedre behandlingen ved at give optimale forhold for reponering og gipsning, evt. mindske behovet for operation og forbedre patientens funktion på sigt. Resultaterne forventes at ændre nuværende praksis.
Genetisk forskellighed er hovedårsagen til den store variation blandt mennesker, men nedarvede genetiske ændringer kan også give øget forekomst af kræft. DNA sekventerings-teknologi kan benyttes til at finde arvelige genetiske ændringer hos raske individer eller patienter med tidlig-stadie kræft. Arvelige genetiske ændringer kan også påvirke typen af mutationer i kræftsvulsten, og denne viden kan være sårlig brugbar til at finde de patienter, der vil udvikle aggressiv kræft. Dette gælder i særlig grad for prostatakræft, den hyppigste kræftform blandt mænd. I dette projekt vil vi identificere arvelige genetiske ændringer i patienter med prostatakræft, og vi vil benytte denne viden sammen med integreret genomiske data-analyser af kræft-genomer og arvelige varianter, til at udvikle en genetisk risiko-score, som tidligt kan identificere individer, der senere vil udvikle aggressiv prostatakræft.
Projektet består af flere delstudier, der belyser effekten af fødselsfremmende (ikke igangsættelses-) metoder efter termin. Èn af disse metoder er hindeløsning, hvor fosterhinderne ved en vaginal undersøgelse adskilles fra livmoderhalsen. Hovedstudiet er et dansk multicenter randomiseret studie med inklusion af 1900 lav-risiko første- og flergangsgravide kvinder, der randomiseres til hindeløsning eller ingen hindeløsning efter termin (>fulde 40 uger). Det primære effektmål er raten af medicinsk eller mekanisk igangsættelse senere i graviditeten.
I løbet af et år oplever ca. 44.000 børn og unge til og med 19 år, at en forælder bliver alvorligt syg, hvilket medfører større risiko for at udvikle somatiske lidelser, komplicerede sorgreaktioner eller forstyrrelser i udviklingen. Børn, Unge & Sorg psykologer yder forebyggelsesinterventioner til pårørende. Vores egen erfaring viser, at det virker at inddrage familien.Projektet vil udvikle og afprøveforebyggende familieinterventioner, målrettet pårørende børn og unge. Projektet omfatter ca. 130 familier.
Telefonvisitation er en risikofyldt opgave i lægevagten. Projektets hovedaktiviteter vil afklare, i hvilket omfang utilsigtede hændelser i telefonvisitationen skyldes, hvad der faktisk skete i telefonsamtalen, herunder om utilsigtede hændelser kan relateres til utilstrækkelig optagelse af sygdomshistorik og kommunikationssvigt. Vi vil bruge registre til at identificere patienter, som i dagene efter et opkald til lægevagten registreres med en hændelse, som kan indikere suboptimal visitation. Telefonvisitationen (+/- brug af video) for omtrent 1900 udvalgte cases gennemlyttes af et ekspertpanel og vurderes vha. et valideret scoringsredskab.
Lægemiddelresistens er et stort klinisk problem ved behandling af kræft, herunder brystkræft. Introduktion af CDK4/6 hæmmere i behandlingen af brystkræft har været et stort fremskridt, men efter nogle år udvikles der resistens overfor behandlingen. På den baggrund er der et presserende behov for nye optimerede behandlingsstrategier, som kan efterfølge den nuværende behandling eller på sigt erstatte den nuværende behandling. I dette projekt kortlægges ved hjælp af avancerede molekylære analyser den optimale efterfølgende behandling. Vores håb er, at brystkræft på sigt kan betragtes som en kronisk sygdom og ikke en dødbringende sygdom.
Der ses i Danmark og mange andre lande en betydelig stigning i antal af unge personer under 18 år, som ønsker hormonbehandling for kønsdysfori. Desværre er der meget lidt viden om, hvorfor antallet stiger, og om behandlingen er både effektiv og sikker – også på lang sigt, hvad angår fysiske og psykiske effekter. Danmark har siden 2016 haft et nationalt behandlingscenter, hvorfor det er muligt systematisk at indhente viden fra journaler og interviews. Vi ønsker derved at bidrage til, at patienterne i fremtiden tilbydes en individuel og sikker behandling, som øger deres livskvalitet.
Dette tværprofessionelle og randomiserede, kontrollerede projekt effekt- og procesevaluerer en 12-ugers individualiseret, gradueret, aerob træningsintervention i forhold til almindelig klinisk praksis, målrettet patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Projektets fire delprojekter kobler patientperspektivet med kliniske træningsdata og neurobiologiske hjernefunktionsdata samt gennemfører refleksiv dialog om resultaterne med forskere og patienter. Denne innovative tilgang udsiger kortsigtet og langsigtet håndtering samt forebygger ultimativt, at hjernerystelse udvikler sig til kronisk sygdom.
Projektet har til formål at hjælpe deltagerne med at mestre egen eller deres pårørendes overfølsomhedssygdom gennem en række både uddannende og underholdende kurser. Kurserne giver dem vigtig og let-afkodelig viden om behandlingsmuligheder og gode redskaber til, hvordan de kan leve et godt liv med så få begrænsninger som muligt. Patientkurserne vil fungere som et nødvendigt supplement til det etablerede sundhedsvæsen, hvor mange medlemmer ikke oplever, at der er ressourcer til dybdegående undervisning i sygdommen, mulige behandlingsstrategier samt gode råd til at håndtere hverdagen med en kronisk sygdom.
Projektets formål er at forebygge mental og fysisk mistrivsel hos mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, forårsaget af polio eller alvorlig ulykke. Det vil ske gennem udvikling og afprøvning af fire forskellige sundhedsfaglige træningstilbud: Holdtræning fysisk, holdtræning online, livestream træning og online træningsunivers med træningsvideoer. Vi vil evaluere træningstilbuddene med det formål at kunne fortsætte arbejdet i fremtiden. Samtidig vil vi udvikle en model til udbredelse af de træningstilbud, som, evalueringen viser, har effekt. I alt 10.800 personer forventes at få direkte glæde af projektet.
Tarmbakterier kan spille en vigtig rolle i udviklingen og forløbet af kronisk inflammatoriske/autoimmune sygdomme. Vi vil derfor undersøge, om fæces-transplantation kan være et relevant supplement i behandlingen af disse. Dette projekt indeholder to placebo-kontrollerede lodtrækningsforsøg (FLORA og FRONT), hvor vi undersøger effekten af fæces-transplantationer til patienter med kronisk inflammatoriske/autoimmune sygdomme. Herudover vil vi udføre avancerede laboratorieundersøgelser for at afdække sammenhængen mellempatienternes tarmmiljø, deres overaktive immunsystem og sygdomsmanifestationer.
Myelomatose (kræft i knoglemarven) er den næsthyppigste hæmatologiske sygdom, og endnu flere mennesker forventes at blive ramt i fremtiden. Flere nye behandlingsstrategier er fornyeligt blevet introduceret i klinikken, og den forventede levetid er blevet forlænget. Desværre udvikler langt de fleste patienter behandlingsresistens, og myelomatose er derfor fortsat en uhelbredelig sygdom. En forbedret forståelse af de molekylære mekanismer, der fører til primær- samt tilegnet behandlingsresistens, vil kunne føre til en langt mere optimal behandling af den enkelte patient og bidrage til udvikling af nye behandlinger.
Kvinder med Turner syndrom (TS) mangler et X-kromosom, mænd med Klinefelter syndrom (KS) har et ekstra X-kromosom. Begge syndromer er præget af mangel på kønshormoner og infertilitet samt bl.a. hjertemisdannelser (TS) og blodpropper (KS). Vi vil undersøge sammenhængen mellem X-kromosomet og disse kliniske fund ved at sammenligne gener ved hjælp af avancerede metoder med de fysiske karakteristika hos patienter og kontroller med brug af MR- og PET-CT-skanninger og andre metoder. Overordnet vil vi uddybe forståelsen af begrebet "køn", og vores undersøgelser vil bidrage til at forstå kønsdannelsen.
I dette projekt undersøges sammenhængen imellem ikke-diagnosticeret hjertesygdom og slagtilfælde. Ved at gøre brug af store databaser med genetiske data, sygdomshistorie, billeddiagnostiske data og dyremodeller, vil vi øge vores forståelse af genetikken og den molekylære biologi, der driver mekanisk og elektrisk dysfunktion og de deraf afledte blodpropdannende tilstande i atrierne. På denne baggrund udvikles en risiko score, der kan forbedre risiko vurderingen af patienterne således, at de rigtige patienter kommer i antikoagulations behandling.
I projektet indgår celleskrab fra livmoderhalsen fra 60-64-årige kvinder, som ved screening er blevet testet positiv for HPV. Det overskydende materiale fra den rutinemæssige HPV-test undersøges ved udvidet sekventeringsbaseret (NGS) HPV-analyse for alle relevante karakteristika om HPV-type, mutationer, subtyper, integration samt enkelt- og multi-infektioner. Med denne information forventer vi at blive i stand til, allerede ved første celleskrab, at kunne risikostratificere (dvs. inddele efter risiko) disse kvinder således, at unødvendige henvisninger til gynækologisk undersøgelse ofte indbefattende biopsi eller kegleoperation kan undgås.
Med DGI Verdensholdet som et anerkendt hold af unge rollemodeller for sundhed, aktive fællesskaber og lige muligheder i front for projektet, ønsker DGI at sætte fokus på forbedret trivsel blandt unge og bygge bro mellem de unge og foreningslivets fællesskaber. Projektet tager udgangspunkt i inkluderende aktiviteter for 14-19årige som skal motivere de unge til blive en del af en forening og lyst til idræt.
Tandkødsbetændelse og parodontose kan lyde ufarligt, men lidelserne kan have alvorlige konsekvenser – særligt for gravide!
At blive diagnosticeret med en kronisk sygdom som gigt medfører ofte, at der bliver vendt op og ned på tilværelsen. Mange nydiagnosticerede føler, at de står midt i et uoverskueligt kaos med smerter, træthed og identitetsspørgsmål. Gigtforeningen vil derfor udvikle målrettede tilbud, rådgivning og værktøjer, som gør det muligt for nydiagnosticerede bedre at mestre deres nye livssituation med gigt og opnå øget livskvalitet. Projektet er primært digitalt, og Gigtforeningen vil samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation om at sikre en løbende brugerinddragelse, så mennesker med gigt selv er med til at påvirke både indhold og form. Projektet involverer også samarbejde med 8 kommuner og med reumatologiske afdelinger på hospitaler i hele landet.
Cøliaki er en stærkt underdiagnosticeret sygdom i Danmark, og diagnosticeringsforløbene er ofte alt for lange. Gennem en række forbundne kampagne- og uddannelsesindsatser, målrettet både sundhedsprofessionelle og enkeltpersoner med relevante symptomer, vil projektet bidrage til en hyppigere og hurtigere diagnosticering og dermed: forebygge de almindelige følgesygdomme samt den generelt forringede livskvalitet, der følger af udiagnosticeret cøliaki, og reducere unødvendige omkostninger for sundhedsvæsnet og samfundet generelt i form at sygedage, fejldiagnosticeringer og lange lægeforløb.
Småkarssygdom i hjertet er hyppig, rammer især kvinder, forårsager brystsmerter og øger risikoen for blodpropper i hjertet. Vi ved kun lidt om, hvad der forårsager småkarssygdom, og hvordan det kan behandles, men vi ved, at tilstanden er forbundet med opregulering af betændelse (inflammation). I dette projekt vil vi undersøge effekten af kolkicin, en velkendt anti-inflammatorisk medicin. Vi undersøger samtidig, om vi med moderne billeddiagnostik kan stille diagnosen tidligt og afklarer underliggende mekanismer ved at analysere vævsprøver fra patienterne før og efter behandling.
Da ufrivillig barnløshed rammer alle samfundslag og kan føre til eksistentielle vanskeligheder, ønsker Fertility Care at bidrage med et gratis rådgivningstilbud til mennesker berørt af barnløshed. Der er brug for at sikre vores rådgivningskoncept ved at rekruttere fertilitetssygeplejersker med specialekendskab, som frivillige. Hensigten er at skabe et landsdækkende netværk af fertilitetssygeplejersker, som uddannes til på frivillig basis at kunne varetage rådgivningstelefon. Målet er over tre år at engagere en række frivillige fertilitetssygeplejersker, geografisk fordelt på landets klinikker.
Det Kærlige Måltid er en mindre non-profit-organisation, hvor unge frivillige tilbereder sunde og nærende måltider til sygdomsramte familier. I vores køkkener, i henholdsvis Aarhus og Aalborg, mødes ressourcestærke unge og sårbare unge om at gøre en forskel for andre mennesker. De unge frivillige tilegner sig køkkenkompetencer, får kendskab til sæsonens råvarer og lærer at lave mad fra bunden. Vi inkorporerer grøntsager og bælgfrugter i alle måltider, så de unge får inspiration og vigtig viden med sig og gennem en sund og næringsrig kost kan forebygge deres egen risiko for diabetes og overvægt.
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd med ca. 4.400 diagnoser og ca. 1.200 dødsfald årligt. Sygdommen har ingen eller kun svage symptomer. Sygdommen er også tabubelagt på grund af følgevirkninger som impotens og inkontinens, og alt for mange mænd kommer for sent til en helbredende behandling. I 2020 kom således ca. 40 % for sent. Projektet omfatter en landsdækkende informationskampagne med det formål at få langt flere mænd i risikoalderen til at være opmærksom på sygdommen og samtidig nedbryde de tabuer om sygdommen, der bremser kendskabet til den i den brede offentlighed. Samtidig vil kampagnen sigte på at give viden til de familier, der allerede er ramt, om et godt liv med kræften. Det er ønsket at øget information og tidlig opsporing af prostatakræft på få år markant vil øge andelen af mænd, der diagnosticeres i tide til en helbredende behandling.
Ifølge WHO og FN er stigningen i mikroorganismers resistens mod antibiotika på vej mod uoverskuelige niveauer i alle dele af verden. Hvis der ikke udvikles nye typer af antibiotika, forventes det, at antibiotikaresistente infektioner vil være skyld i 10 millioner dødsfald på verdensplan i 2050.
Bedre Psykiatri og Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker at udvikle og tilbyde pårørende til mennesker med affektive lidelser et struktureret undervisningsforløb indenfor sygdomsforståelse, behandling, kontakt til myndigheder, egenomsorg og trivsel – såkaldt psykoedukation. Der er solid forskning, der viser, at psykoedukation kan have en forebyggende effekt, da den syge hurtigere bliver rask, og den pårørende formindsker risikoen for bl.a. sygefravær og sociale problemer i familien. Psykoedukation kan gøre en konkret og mærkbar forskel, men tilbydes kun i meget lav grad i dag.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark står sammen i et projekt, der handler om at fremme en sund og naturlig kropsopfattelse samt bedre selvværd hos børn og unge.
Demenssygdomme er blandt de hastigst voksende folkesygdomme i verden, og desværre findes der ingen kur mod demens, men ifølge nyere forskning kan vi selv gøre noget for at forebygge demenssygdommene.
