Sygeforsikringen "danmark" Palægade 5 1261 København K
Projektet 'Pas godt på jeres kloge hoveder' er en landsdækkende indsats, der skal få flere unge til at bruge cykelhjelm i en periode, hvor fest og frihed ofte overskygger sikkerheden.
Projektet undersøger, hvordan børn og unge selv forstår, oplever og håndterer deres psykiske mistrivsel, og hvordan civilsamfund og almen praksis bedst kan støtte dem uden at sygeliggøre almindelige livsudfordringer. Målet er at styrke børn og unges eksistentielle handlekraft og sikre en almen menneskelig, tidlig og målrettet indsats.
Kriser som pandemier, cyberangreb, klimahændelser og måske krigslignende tilstande truer med at destabilisere vores fælles systemer. Derfor vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed styrke borgernes forudsætninger for at kunne håndtere fremtidige kriser.
Dette projekt vil udvikle en ny sundhedsapp, der skal støtte de op mod 260.000 kvinder, der enten lever med svære menstruationssmerter eller den kroniske sygdom endometriose. Appen bygger på evidensbaseret viden og guider brugerne til at forstå symptomer, søge hjælp og via redskaber at håndtere en for nogen smertefuld hverdag.
Blodprop i lungen rammer cirka 4.000 danskere hvert år, hvoraf 20 procent rammes i en grad, hvor der er fare for død eller kollaps. Dette forskningsprojekt vil undersøge to metoder til behandling.
Dette projekt sigter mod at forebygge spilafhængighed (Gaming Disorder) blandt unge ved at øge viden om lidelsen, styrke opsporing og skabe adgang til støtte og rådgivning.
En million danskere lever med en tarmsygdom. Mange ved det ikke og kæmper med symptomer, der påvirker deres hverdag. Derfor vil dette projekt oplyse og hjælpe de mange danskere med tarmsygdomme via appen Tarmrådgiveren.
Dette projekt vil sikre tidligere diagnose og bedre livskvalitet for mennesker med kønskromosomanomalier. Gennem målrettet informationsmateriale til både patienter, pårørende og sundhedspersonale samt fællesskabsskabende arrangementer vil projektet skabe klarhed, støtte og håb i en ofte kaotisk og sårbar livssituation.
Stress er et samfundsproblem og mange kommuner mangler evidensbaserede tilbud. Derfor vil Fonden Mental Sundhed udvikle to e-læringsforløb til at forebygge og afhjælpe stress, som skal gøres tilgængelige for 1,5 millioner danskere.
Thymus – også kendt som brislen – producerer T-celler, som er en vital del af immunforsvaret. Dette forskningsprojekt vil undersøge, om thymus kan forudsige risikoen for sygdomme.
Brugen af avancerede hudplejeprodukter, der ikke er beregnet til børnehud, og UV-eksponering uden beskyttelse – herunder solariebrug – er stigende. Derfor vil dette forebyggelses- og oplysningsprojekt oplyse om skadelig hudpleje og UV-stråling.
Hoftebrud hos ældre fører ofte til jernmangel, som kan hæmme både fysisk og mental rehabilitering. Men der mangler viden om, hvilken jernbehandling der bedst støtter de ældre og skrøbelige patienter. Det vil dette forskningsprojekt derfor undersøge.
Projektet 'Ud af tågen' er et toårigt landsdækkende videns- og formidlingsprojekt samt nyt rådgivningstilbud til unge i opioid-misbrug og deres pårørende.
'Fedt for hjernen' er et oplysningsprojekt, der forebygger spiseforstyrrelser blandt unge ved at formidle kroppens reelle behov for næring. Gennem æstetiske, vidensbaserede videoer på sociale medier vil projektet afmontere sundhedsmyter og styrke trivsel.
Patienter indlagt på en intensiv afdeling har ofte et overskud af syre i blodet kaldet en metabolisk acidose. Studier viser, at metabolisk acidose kan skade kroppens funktioner og er forbundet med en øget dødelighed. Forsøget vil derfor undersøge, om natriumbikarbonat forbedrer overlevelsen og reducerer behovet for livsunderstøttende behandling.
Projektet er et samarbejde mellem Søster til Søster, SDU og Endometriose Fællesskabet om en digital oplysningskampagne primært på Instagram, der formidler forskning og data om kvinders sundhed i et lettilgængeligt, visuelt og relaterbart format. Målet er at øge opmærksomheden om kvindespecifikke symptomer og sygdomme, styrke kvinders sundhedskompetence og bidrage til tidligere opsporing og bedre behandling.
Atopisk eksem, også kaldet børneeksem, er en arvelig hudsygdom, som giver tør, kløende hud og perioder med eksem. Sygdommen rammer fem procent af alle voksne og tyve procent af alle børn. Målet med projektet er at udvikle en medicin til behandling.
Dette projekt vil udvikle en ny og mere præcis blodtest til screening for tarmkræft, som er nemmere og mere behagelig end den nuværende afføringsprøve. Testen kan dermed både øge deltagelsen i screeningen og mindske unødvendige koloskopier.
Projekt 'Nyresund' er et toårigt projekt, hvor Nyreforeningen vil gøre nyrer og nyresundhed til noget, vi taler om i Danmark – og ikke mindst agerer på i tide, hvis der er behov for det. Med projektet vil Nyreforeningen skabe en ny bevidsthed om nyresundhed og forebyggelse af nyresygdom.
Årligt rammes ca. 2.500 danskere af en stor blodprop i hjertet, hvilket er en alvorlig og livstruende tilstand. Trods god behandling med ballonudvidelse, dør mange, eller de får nye blodpropper eller komplikationer. Derfor ønsker dette projekt med en ny metode at forbedre behandlingen og dermed redde liv, reducere nye blodpropper og forbedre livskvaliteten.
For mange er det at få børn vigtigt, men op mod hvert sjette par oplever infertilitet, og flere søger hjælp gennem fertilitetsbehandling. Derfor undersøger dette projekt, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders helbred, både fysisk og psykisk og på kort og lang sigt.
Formålet med PROMAP-studiet er at afklare, hvordan man bedst og mest skånsomt opdager alvorlig prostatakræft tidligt. Resultaterne kan danne grundlag for et nationalt screeningsprogram, der skal reducere metastaser og dødeligheden af prostatakræft med 30 procent.
Hvert år rammes omkring 5.000 danskere af en blodprop i hjertet, som udløser en betændelsesreaktion, der kan forværre hjerteskaden. Ny forskning viser, at tidlig behandling med binyrebarkhormon kan dæmpe denne inflammation og begrænse skaden.
Hvert år bliver omkring 4.000 børn født for tidligt i Danmark. Selvom for tidlig fødsel er den vigtigste årsag til død og blivende handicap hos nyfødte, er nuværende metoder til at forudsige for tidlig fødsel utilstrækkelige.
Alkoholafhængighed er en alvorlig sygdom med få behandlingsmuligheder. Dette forskningsprojekt undersøger, om psilocybin kan reducere alkoholforbrug, og om den psykedeliske oplevelse er nødvendig for effekten.
Formålet med projektet er gennem kurser at ruste flere danskere til at håndtere kroniske sygdomme som astma og allergi. Ambitionen er, at deltagerne opnår større sygdomsforståelse, praktiske redskaber samt øget trivsel og livskvalitet i hverdagen med kronisk sygdom.
ADHD rammer op mod 10 procent af alle børn og unge i Danmark, og hver tyvende får i dag medicin – en andel, der er steget markant det seneste årti. Alligevel ved vi for lidt om, hvordan medicinen påvirker børn og unge på lang sigt. Det vil dette projekt undersøge.
De fleste patienter med Parkinsons sygdom får en søvnforstyrrelse. Derfor undersøger dette forskningsprojekt, om Melatonin har en mulig effekt på både søvn og sygdomsudvikling.
Mikropartikler af guld er en lovende behandling mod slidgigt. Metoden giver patienter langvarig lindring uden alvorlige bivirkninger, hvilket adskiller den fra andre traditionelle medicinske behandlinger. Derfor vil dette forskningsprojekt sprøjte guldpartikler direkte i knæleddet.
Mange kvinder med psykisk sygdom har brug for medicin – også når de ammer. Men der mangler vigtig viden om, hvor meget medicin der overføres til barnet via modermælk, og om det er skadeligt for barnet. Det skaber usikkerhed og tvinger mange kvinder til at vælge mellem behandling og amning – ofte uden reel viden om risikoen.
Hvert femte barn i Danmark har overvægt, mens hver femte voksen lever med fedme, og oftest ses overvægt på tværs af familien. Eksisterende behandlingstilbud har begrænset og kortvarig effekt. Derfor vil dette forskningsprojekt udvikle nye, effektive og bæredygtige løsninger, der understøtter varige adfærdsændringer i hele familien.
Det skønnes, at over 1,2 millioner danskere har kroniske smerter. Derfor vil dette projekt anvende video som formidlingsprodukt til at informere den brede offentlighed om smerter og smertebehandling.
Projektet har til formål at udvikle og etablere specialiserede Mænds Mødesteder i samarbejde med patient-/pårørendeforeninger og lignende aktører inden for sundhedsområdet. I mødestederne kan mænd mødes med ligesindede, der står i samme livssituation enten som pårørende eller som sygdomsramte.
Hvert år indlægges cirka 30.000 danskere på intensivafdelinger. Omkring 80 procent overlever, men livet forandres, og mange udvikler langvarige fysiske, kognitive og psykiske senfølger.
Børn med cøliaki – også kaldet glutenintolerance – oplever ofte problemer med inklusion og trivsel i skole og i fritidsliv. Derfor vil dette projekt aktivere børnenes forældre i forsøget på at styrke hele familiens mentale sundhed.
Bakteriel meningitis og viral encefalitis er livstruende infektioner i hjernen med høj dødelighed og risiko for varige følgeskader. Årsagen er ofte diagnostisk usikkerhed. Det vil dette forskningsprojekt ændre på.
Det kreative værksted SMILET skal etableres og opstartes på Mary Elizabeths Hospital, der åbner i 2028. Her kan børn og unge, der er indlagt, eller som er i ambulant behandling, finde et trygt frirum fyldt med kreativitet, nærvær og fællesskab, der kan mindske ensomhedsfølelsen på hospitalet.
Dette forskningsprojekt undersøger effekten af virtual reality-terapi som ny behandling for nedsat motivation og glæde – symptomer, der går på tværs af psykiske lidelser, og som har stor betydning for livskvalitet og funktion.
Stammen og løbsk tale er et livsvilkår for op mod 100.000 mennesker i Danmark. Talehandicappene har ofte store konsekvenser for menneskers kommunikationsevne, selvopfattelse og livsførelse. Formålet med projektet er at udbrede viden og forbedre vilkårene for ramte børn, unge og voksne.
Alzheimerforeningens projekt ’Sund hjerne – sunde vaner for livet’ giver danskerne viden om hjernesundhed, og projektet tilbyder også hjernesunde aktiviteter til mennesker med demens med det formål at holde hjernen i gang.
Brobygningsindsatsen 'Udvidet Opfølgning' er en 10-ugers udvidet og intensiveret indsats efter barnets ophold på Julemærkehjem, der har til formål at støtte op om overgangen fra opholdet på Julemærkehjemmet til hjemkomsten i familien for at sikre langtidseffekten.
Formålet med projektet er at monitorere jodindtaget og forekomsten af stofskiftesygdom i den danske befolkning.
Alkohol & Samfund vil med dette projekt videreudvikle appen AlkoLog, som skal motivere storbrugere af alkohol til at sænke deres forbrug, så de ikke ender med behandlingskrævende alkoholproblemer.
Dette forskningsprojekt vil undersøge, om måling af ctDNA i blodet kan afgøre, om patienter med tarmkræft skal have adjuverende behandling efter operation til forebyggelse af tilbagefald.
Formålet med projekt 'Førstehjælp til hjernerystelse' er at udvikle et digitalt støtteredskab, som fagfolk kan henvise til, og som borgere og deres pårørende kan anvende, særligt i den første tid, efter en hjernerystelse.
Formålet med Høreforeningens projekt er at udarbejde en vidensportal, der samler, udvikler og formidler viden om høretab og øvrige høreproblematikker hos børn, unge og voksne.
Formålet med ADHD-Foreningens projekt er at opnå en bedre mental sundhed blandt børn i indskolingen.
Kreaheltene, som er en del af Børneulykkesfonden, vil med dette projekt skabe større mental trivsel blandt børn og unge knyttet til børne- og ungepsykiatrien i Region Midt.
MedicinRådgivningen, som er en del af SIND Rådgivning, vil med dette projekt kapacitetsopbygge MedicinRådgivningen med flere medarbejdere og frivillige.
Formålet med dette projekt er at analysere bankdata koblet til digitale kvitteringer fra personer, som er ramt af fødevarebåren sygdom, for på den måde at opspore, hvad de er blevet syge af.
Stofskifteforeningen vil med dette projekt forebygge lange sygemeldinger og øge livskvaliteten for mennesker med kronisk højt stofskifte og andre sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Målet med projektet er at udvikle et undervisningsunivers, som skal sikre, at både børn og forældre får hjælp til at forstå og sætte ord på den situation, hele familien står i, når et barn får konstateret blodsygdommen Immun trombocytopeni (ITP).
Formålet med projektet er at undersøger IL-17A og IL-17F's unikke roller i kroniske inflammatoriske hudsygdomme og deres forskellige signaleringsveje i hudceller.
Det overordnede formål med projektet er at hjælpe unge mennesker ud af deres tobaks- og nikotinafhængighed.
Formålet med projektet er at udarbejde en kampagne, som skal øge kendskabet til, at 500.000 danskere lever med øget risiko for knoglebrud uden at vide det.
Formålet med projektet er at øge befolkningens viden om prostatakræft og derved bidrage til tidlig opsporing af sygdommen. På den måde kan danske mænd og deres familier forstå omfanget og truslen og agere tidligt nok til at opnå en helbredende behandling.
Patogene bakterier udvikler i stigende grad resistens imod antibiotika. Infektioner, der tidligere blev betragtet som harmløse, kan derfor nu blive særdeles alvorlige og i værste fald livstruende.
Svær akut hjerneskade rammer årligt millioner af mennesker globalt og ca. 5.000 i Danmark. Kun ca. halvdelen overlever og kan igen klare sig selv efter skaden.
I Danmark lever omkring 50.000 mennesker med kronisk tarmbetændelse (IBD), som ofte begynder tidligt i livet og medfører store personlige og samfundsmæssige omkostninger.
40.000 børn bedøves årligt i Danmark, og knap halvdelen af disse udvikler opvågningsdelir, hvor barnet kan være desorienteret og utrøsteligt. Tilstanden har både kort- og langsigtede negative konsekvenser for barnet og dets familie og koster ressourcer i form af forlænget indlæggelse på opvågningsafsnittet med øget sygeplejebehov.
Bugspytkirtelbetændelse er hyppigt forbundet med invaliderende morfinkrævende mavesmerter og herudover øget risiko for hospitalsindlæggelse, kræft og død.
De fleste kvinder med brystkræft får antihormonbehandling i mindst fem år, men bivirkninger og andre faktorer kan sænke livskvaliteten og gøre det svært at følge behandlingen.
I et lodtrækningsforsøg med 460 patienter indlagt med lungebetændelse er formålet med projektet at undersøge, om fysisk træning forbedrer fysisk funktion, reducerer forværring af kronisk sygdom og risiko for genindlæggelse.
Bakteriæmi er forbundet med høj dødelighed. Hurtig og korrekt antibiotikabehandling er afgørende for patienternes videre sygdomsforløb. Ineffektiv empirisk behandling forekommer i 20 % af tilfældene, hvilket øger patienternes risiko for død.
Gaming er en del af mange unges liv. Desværre for nogle fører gaming til isolation, eller de søger tryghed online, fordi de mistrives i hverdagen.
Det er anerkendt, at de første 1.000 dage af barnets liv er afgørende for dets udvikling og trivsel. Derfor findes der forskellige initiativer til at støtte kommende og nybagte forældre.
Formålet med projektet er at oplyse og informere den danske befolkning om den stigende trussel fra antibiotikaresistens.
Billeddiagnostiske undersøgelser kan for nogle mennesker, særligt børn og unge, være en ubehagelig og utryghedsskabende procedure.
Langvarig fødsel, også kendt som vesvækkelse, er en global udfordring.
Formålet med projektet at undersøge den mest effektive behandling hos patienter med mulig CIED-infektion.
Den primære behandling for de fleste kræfttyper er kirurgi. Formålet med indgrebet er at fjerne hele kræftknuden med en rand af rask væv. I ca. 50 % af operationerne for mundhulekræft lykkes det ikke at fjerne alle kræftceller.
Diagnosticering af kræft og påvisning af tilbagefald ud fra analyser af kræftcelle-DNA i en blodprøve vil medføre tidligere diagnose og forbedret overlevelse. Projektet vil udvikle teknologier som muliggør blodprøvebaseret kræftdiagnostik. Der arbejdes på at undersøge, om kræftdiagnoser kan stilles nemmere og tidligere i forløbet ved hjælp af nye metoder.
Stop Medicinspild Alliancen gennemførte i 2021 en oplysningskampagne, der havde til formål at give danskerne viden om, hvordan vi bedst reducerer medicinspild til gavn for os selv, samfundet og naturen.
Da Covid-19 pandemien for alvor ramte Danmark i begyndelse af 2020, opdagede professor, Thomas Bjarnsholt, et betydeligt videnshul hos den danske befolkning.
Med projektet Lær om sorg er det Kræftens Bekæmpelses ønske at styrke viden om sorg blandt elever og ansatte i grundskolen med det formål, at børn i sorg kan opleve bedre støtte og forståelse i klassefællesskabet.
Stress og mentale helbredsproblemer er i Danmark så stort et problem, at begge betragtes som folkesygdomme. Formålet med projektet er at reducere stress og forbedre det mentale helbred hos de unge og unge voksne, samt undersøge om og hvordan vi bedst muligt kan forebygge disse problemer, før de opstår.
Telemedicin er ved at blive udrullet som et nationalt behandlingstilbud til patienter med en række kroniske sygdomme.
SMILfonden ønsker blandt andet at støtte alvorligt syge børn og deres familier på hospitalerne. Disse børn tilbringer ofte utallige dage og nætter på hospitalet, fyldt med angst for operationer og stor ensomhed.
For patienter med hjerteklapbetændelse anbefaler eksisterende guidelines en længere intravenøs antibiotikabehandling.
Patienter med knoglemarvskræft lever heldigvis længere med sygdommen, men desværre får langt de fleste knogleskader og brud som de skal leve med følgerne af i mange år.
Der er sket en tredobling i antallet af danskere med type 2-diabetes over de seneste 20 år.
Undersøgelser viser, at erhvervsskoleelever i Region Sjælland har flere sundhedsmæssige problemer sammenlignet med deres jævnaldrende, der går på en gymnasieuddannelse.
Vidste du, at rigtig mange patienter med hjertesygdomme rammes af angst og depression?
Selvom et kun stigende antal kvinder, også kvinder i den reproduktive alder, diagnosticeres med ADHD, har vi ikke tilstrækkelig viden om, hvordan vi skal rådgive kvinderne om medicin, risiko og mentale helbredsproblemer i forbindelse med deres graviditet.
Dårlig mundhygiejne hos sårbare ældre har store konsekvenser for de ældres livskvalitet og helbred.
Den smertestillende medicintype, Ibuprofen, bruges hyppigt til behandling af postoperative patienter, men lægerne er ikke sikre på, at det er uden risiko. Det er vigtigt, at bivirkningerne af Ibuprofen behandling hos ortopædkirurgiske patienter undersøges, så patienterne ikke udsættes for en smertedækning, der medfører mere skade end gavn.
Mere end 380.000 danske kvinder benytter sig af hormonel prævention til trods for, vi i Danmark ikke ved tilstrækkeligt om bivirkningerne ved denne type prævention. Dette projekt vil undersøge, hvilke bivirkninger der er ved hormonel prævention og forsøge at blive klogere på, hvilke kvinder der skal være særligt opmærksomme på disse bivirkninger.
Et ny forskningsprojekt ønsker at udvikle en metode, der kan forbedre mulighederne og træfsikkerheden ved behandling af den aggressive brystkræft, HER2. Projektet ønsker især at forbedre mulighederne for overlevelse og desuden øge livskvaliteten for brystkræftpatienter.
Vidste du, at det er sundere at være pæreformet end æbleformet? Undersøgelser viser, at den såkaldte pæreform, med fedtvæv på hofterne, er mindre usund end æbleformen, hvor fedtvævet sidder på maven.
Et nyt forskningsprojekt undersøger, om vores ernæring og sundhed har betydning for forekomsten af lungekræft.
Professor Won Yong Kim står i spidsen for at undersøge en ny metode til at diagnosticere åreforkalkningssygdom i hjertet.
Dette forskningsprojekt ønsker at forbedre overlevelsen af den alvorlige kræftsygdom, pancreas cancer.
Patienters livsstil har afgørende betydning for deres individuelle operationsforløb. Et nyt forskningsprojekt undersøger derfor et nyt program, der skal gøre patienterne stærke til både operation og livet efterfølgende.
Det Digitale Sundhedscenter arbejder på at udvide appen ”Mit liv – min sundhed”, så den kan rumme et digitalt rehabiliteringsforløb med viden og redskaber til borgere, der lider af kroniske smerter.
Covid-19 pandemien igangsatte en uundgåelig nytænkning af de almindelige konsultationer hos de praktiserende læger og patienter.
Hvordan kan det være, at især ældre og mænd er i særlig risiko for at få og blive svært syge af Covid-19, mens andre smittede slet ingen symptomer har?
Kan blodprop i hjertet og tidlig død forebygges ved hjælp af Hjerte-CT? Det forsøger en række forskere i Region Hovedstaden at besvare ved hjælp af en befolkningsundersøgelse med 6000 personer.
Den udbredte immunterapi til behandling af kræft er effektiv, men ikke ufarlig.
Brystcancerpatienter behandlet med HER2 inhibitorer har øget BMI og fedtophobning. Data tyder på, at denne behandling mindsker mængden af brunt fedt hos denne gruppe af patienter.
Resultater fra et dansk-svensk studie tyder på, at det faktisk er muligt at nedbringe spredningen af coronavirus med nyopdagede metoder.
Den 1. april 2020 åbnede SMILfonden en telefonisk rådgivningstelefon til SMILfondens tilknyttede familier.
Mange patienter dør på intensivafdelingen (ITA), og overlevende slås med lange hospitalsindlæggelser og nedsat livskvalitet. Sundhedsvæsenets mangler viden om ITA behandlingers effekt. Med INCEPT-programmet vil vi opbygge en platform til at teste mange flere behandlinger bedre, hurtigere og mere omkostningseffektivt på de fleste ITA´er i Danmark.
Et nyt forskningsprojekt håber at kunne bane vejen for nye terapiformer til patienter med Alzheimers sygdom.
Det er allerede anerkendt viden, at kræft opstår på grund af mutationer. Det er dog ukendt, hvor mange og hvilke mutationer der er risikofyldte, samt hvilke der ikke har sygdomsrelevans.
Resultater fra endnu ikke udgivne studier peger på, at forældres sundhedstilstand i høj grad påvirker barnets helbred. For fædrene gælder det, at deres helbred og livsstil ved selve befrugtningstidspunktet anviser barnets helbred.
Patienter med udsættende nyrefunktion behandles med dialyse, oftest i form af hæmodialyse. Desværre er behandlingen medvirkende til en alarmerende høj risiko for at udvikle blodforgiftning og andre alvorlige infektioner. Risikoen for at dø af blodforgiftning er øget mere end 100 gange hos hæmodialyse patienter i forhold til den generelle befolkning.
I Danmark har 400.000 danskere den alvorlige lungesygdom, KOL, men halvdelen ved det ikke selv! Mange danskere undskylder åndenød, hosteanfald og slim fra lungerne med dårlig kondi eller det at blive ældre uden at vide, at symptomerne er de tydeligste tegn på KOL.
Skræddersyet motionsfodboldtilbud skal afbøde og lindre de negative effekter af sygdomsudviklingen blandt demensramte danskere.
Et forskningsprojekt vil nu undersøge, om det vil ændre noget, hvis hjerteklappatienterne opereres på et tidligere tidspunkt, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet.
Det er bekymrende, at vi hver dag udsættes for en lang række hormonforstyrrende stoffer, som vi ikke kender alle de skadelige virkninger af.
Den nuværende behandling af knæartrose (slidgigt) tager ikke højde for diagnosens følgesygdomme, og det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne. Nærværende projekt vil forsøge at udarbejde en behandling til knæartrose, som tager højde for flere parametre hos patienterne end blot deres slidgigt.
Patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom behandles på nuværende tidspunkt udelukkende med livslang medicin, men måske har forskningen fundet svaret på, hvilken behandling de kronisk syge patienter kan bruge som supplement til deres medicin.
Vidste du, at halvdelen af alle patienter, der er indlagt på en intensiv afdeling, behandles med vanddrivende medicin?
I Danmark er der over 15.000 familier med et hjertesygt barn, og mange af hjertebarnsfamilierne lever under et stort pres med mange bekymringer. De er ofte nervøse for, at de overser alvorlige symptomer hos deres barn, og de ved desuden sjældent, hvad fremtiden bringer. Familierne har ofte mange spørgsmål, som de ikke altid ved, hvor de skal adressere for at få svar.
Kan vi i fremtiden vende den stigende demenskurve? Det mener blandt andet en ekspertkommission hos det lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet.
Hvordan ser hverdagen ud på den anden side af en hjernerystelse? De fleste mennesker oplever selv at komme sig spontant over en hjernerystelse, men vi mangler svar på og viden om, hvordan vi kan hjælpe dem som oplever vedvarende symptomer.
Vores viden om kvinders overgangsalder er på flere områder begrænset, og det efterlader kvinder i overgangsalderen med usikkerheder og ubesvarede spørgsmål.
Knap hvert femte danske barn lever med overvægt eller svær overvægt, og vi ved desværre ikke ret meget om, hvordan vi forebygger, at børn og unge udvikler overvægt.
Hvert år får op mod 1.000 børn hjælp på et af de 5 Julemærkehjem. Et ophold varer 10 uger, men hele forløbet omkring opholdet varer 6 måneder fra forbesøg til opfølgningsdag. I projektet ønsker Julemærkefonden at inddrage forældrene yderligere i barnets ophold på et Julemærkehjem og arbejde mere med forældremestring, således at forældrene bliver endnu bedre til at støtte op om barnet og sikre en forsat god udvikling
I Danmark lider mere end 1 mio. mennesker af kroniske smerter, og forekomsten er stigende. Mere end halvdelen med kroniske smerter lider samtidig af søvnløshed, hvilket forstærker smerterne. Behandling af søvnløshed er derfor en mulighed for at lindre kroniske smerter.
Akut leukæmi og knoglemarvskræft er frygtede kræftsygdomme. Et spørgsmål, man som hæmatolog vedvarende bliver konfronteret med, er ”Hvorfor mig”?
Projektet vil forsøge at klarlægge, hvilke årsager der ligger til grund for gentagne re-operationer efter indsættelse af knæprotese.
Febril neutropeni er en hyppig komplikation i forbindelse med behandling af kræftsygdomme med kemoterapi og med risiko for alvorlige fulminant sepsis (blodforgiftning). Der mangler sikre metoder til risikostratificering tidligt i forløbet.
Frontotemporal demens er ofte arvelig og den hyppigste årsag til demens hos yngre mennesker. I postmorten-hjerner er der fundet ophobning af sygdomsfremkaldende proteinklumper og lipider. Disse nedbrydes normalt af det cellulære nedbrydningssystem autofagi, som desuden nedbryder invaderende virus og bakterier.
Spermidin er et polyamin, der findes i hvede, soyabønner, bælgfrugter, nødder og frugt. Hos mennesker er høje niveauer af spermidin i kroppen forbundet med lang livslængde, mindre hjertekarsygdom og mindre fedme.
Infektion med kendte eller nyfundne virus forårsager epidemier/pandemier med store socioøkonomiske konsekvenser. Gennem de seneste 75 år er der udviklet en del bredspektrede antibiotika med virkning på bakterier. Samme succes har den medicinske videnskab ikke haft med at udvikle bredspektrede midler til bekæmpelse af virus (antiviral stoffer).
Projektet har til formål at udvikle Skakkens Hus – hjernens motionscenter. Skakkens hus danner rammen for et mødested for mental udvikling og fællesskab på tværs af generationer.
Behandlingen af overvægtige hjertesvigtspatienter har længe været uklar. I lang tid herskede et overvægtsparadoks, hvor data fra registre tydede på, at overvægt kunne være gavnligt hos patienter med hjertesvigt. Det er nu tilbagevist, men det er stadigvæk uklart, om overvægtige patienter vil have gavn af et vægttab, og om det kan gennemføres uden alvorlige komplikationer og risici.
Med projektet ønsker vi i et nationalt randomiseret studiedesign at undersøge, om patienter med infektion i ryghvirvlerne (vertebral osteomyelitis) hurtigere kan overgå til peroral (lægemiddel som indtages gennem munden) antibiotika behandling end efter de 2-4 ugers intravenøse antibiotika, som nationale guidelines aktuelt foreskriver.
Nyere forskning har vist, at flere indholdsstoffer af typen polyacetylener i gulerødder, kan forebygge inflammation og kræft. Projektet vil kortlægge det forebyggende potentiale mod tarmkræft samt den anti-inflammatoriske virkning af to nye stoffer fra gulerødder.
Hvert år får over 25 millioner personer et håndledsbrud, heraf 20.000 i Danmark. Behandlingen er at trække bruddet på plads (reponere) og stabilisere med en gips. Det gør ondt at reponere bruddet med nuværende behandling, og efterfølgende skal hver tredje patient opereres.
Genetisk forskellighed er hovedårsagen til den store variation blandt mennesker, men nedarvede genetiske ændringer kan også give øget forekomst af kræft.
Projektet består af flere delstudier, der belyser effekten af fødselsfremmende (ikke igangsættelses-) metoder efter termin.
I løbet af et år oplever ca. 44.000 børn og unge til og med 19 år, at en forælder bliver alvorligt syg, hvilket medfører større risiko for at udvikle somatiske lidelser, komplicerede sorgreaktioner eller forstyrrelser i udviklingen.
Telefonvisitation er en risikofyldt opgave i lægevagten. Projektets hovedaktiviteter vil afklare, i hvilket omfang utilsigtede hændelser i telefonvisitationen skyldes, hvad der faktisk skete i telefonsamtalen, herunder om utilsigtede hændelser kan relateres til utilstrækkelig optagelse af sygdomshistorik og kommunikationssvigt.
Lægemiddelresistens er et stort klinisk problem ved behandling af kræft, herunder brystkræft. Introduktion af CDK4/6-hæmmere i behandlingen af brystkræft har været et stort fremskridt, men efter nogle år udvikles der resistens overfor behandlingen.
Der ses i Danmark og mange andre lande en betydelig stigning i antal af unge personer under 18 år, som ønsker hormonbehandling for kønsdysfori. Desværre er der meget lidt viden om, hvorfor antallet stiger, og om behandlingen er både effektiv og sikker – også på lang sigt, hvad angår fysiske og psykiske effekter.
Dette tværprofessionelle og randomiserede, kontrollerede projekt effekt- og procesevaluerer en 12-ugers individualiseret, gradueret, aerob træningsintervention i forhold til almindelig klinisk praksis, målrettet patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Projektet har til formål at hjælpe deltagerne med at mestre egen eller deres pårørendes overfølsomhedssygdom gennem en række både uddannende og underholdende kurser.
Projektets formål er at forebygge mental og fysisk mistrivsel hos mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, forårsaget af polio eller alvorlig ulykke.
Tarmbakterier kan spille en vigtig rolle i udviklingen og forløbet af kronisk inflammatoriske/autoimmune sygdomme. Vi vil derfor undersøge, om fæces-transplantation kan være et relevant supplement i behandlingen af disse.
Myelomatose (kræft i knoglemarven) er den næsthyppigste hæmatologiske sygdom, og endnu flere mennesker forventes at blive ramt i fremtiden. Flere nye behandlingsstrategier er fornyeligt blevet introduceret i klinikken, og den forventede levetid er blevet forlænget.
Kvinder med Turner syndrom (TS) mangler et X-kromosom, mænd med Klinefelter syndrom (KS) har et ekstra X-kromosom. Begge syndromer er præget af mangel på kønshormoner og infertilitet samt bl.a. hjertemisdannelser (TS) og blodpropper (KS).
I dette projekt undersøges sammenhængen imellem ikke-diagnosticeret hjertesygdom og slagtilfælde.
I projektet indgår celleskrab fra livmoderhalsen fra 60-64-årige kvinder, som ved screening er blevet testet positiv for HPV.
Med DGI Verdensholdet som et anerkendt hold af unge rollemodeller for sundhed, aktive fællesskaber og lige muligheder i front for projektet, ønsker DGI at sætte fokus på forbedret trivsel blandt unge og bygge bro mellem de unge og foreningslivets fællesskaber.
Tandkødsbetændelse og parodontose kan lyde ufarligt, men lidelserne kan have alvorlige konsekvenser – særligt for gravide!
At blive diagnosticeret med en kronisk sygdom som gigt medfører ofte, at der bliver vendt op og ned på tilværelsen. Mange nydiagnosticerede føler, at de står midt i et uoverskueligt kaos med smerter, træthed og identitetsspørgsmål.
Cøliaki er en stærkt underdiagnosticeret sygdom i Danmark, og diagnosticeringsforløbene er ofte alt for lange.
Småkarssygdom i hjertet er hyppig, rammer især kvinder, forårsager brystsmerter og øger risikoen for blodpropper i hjertet. Vi ved kun lidt om, hvad der forårsager småkarssygdom, og hvordan det kan behandles, men vi ved, at tilstanden er forbundet med opregulering af betændelse (inflammation).
Da ufrivillig barnløshed rammer alle samfundslag og kan føre til eksistentielle vanskeligheder, ønsker Fertility Care at bidrage med et gratis rådgivningstilbud til mennesker berørt af barnløshed.
Det Kærlige Måltid er en mindre non-profit-organisation, hvor unge frivillige tilbereder sunde og nærende måltider til sygdomsramte familier.
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd med ca. 4.400 diagnoser og ca. 1.200 dødsfald årligt. Sygdommen har ingen eller kun svage symptomer. Sygdommen er også tabubelagt på grund af følgevirkninger som impotens og inkontinens, og alt for mange mænd kommer for sent til en helbredende behandling. I 2020 kom således ca. 40 % for sent.
Ifølge WHO og FN er stigningen i mikroorganismers resistens mod antibiotika på vej mod uoverskuelige niveauer i alle dele af verden. Hvis der ikke udvikles nye typer af antibiotika, forventes det, at antibiotikaresistente infektioner vil være skyld i 10 millioner dødsfald på verdensplan i 2050.
Bedre Psykiatri og Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker at udvikle og tilbyde pårørende til mennesker med affektive lidelser et struktureret undervisningsforløb indenfor sygdomsforståelse, behandling, kontakt til myndigheder, egenomsorg og trivsel – såkaldt psykoedukation.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark står sammen i et projekt, der handler om at fremme en sund og naturlig kropsopfattelse samt bedre selvværd hos børn og unge.
Demenssygdomme er blandt de hastigst voksende folkesygdomme i verden, og desværre findes der ingen kur mod demens, men ifølge nyere forskning kan vi selv gøre noget for at forebygge demenssygdommene.
Kan brug af video i telefonvisitationen og opgaveglidning i lægevagten være med til at lette presset i sundhedsvæsenet?
