Doneret i
Hvordan påvirker ADHD-medicin mor og barn under graviditet?
Selvom et kun stigende antal kvinder, også kvinder i den reproduktive alder, diagnosticeres med ADHD, har vi ikke tilstrækkelig viden om, hvordan vi skal rådgive kvinderne om medicin, risiko og mentale helbredsproblemer i forbindelse med deres graviditet.
Graviditet og perioden lige efter en fødsel kan være vanskelig og er desuden forbundet med både fysiske, følelsesmæssige og sociale forandringer for den enkelte kvinde. Derfor er kvinder helt generelt mere sårbare og i øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer i løbet af en graviditet, men især kvinder, der allerede har en psykiatrisk diagnose, er i risiko for at udvikle en fødselsdepression. På den måde hører kvinder med en ADHD-diagnose til i en gruppe af særligt udsatte i forbindelse med at udvikle yderligere mentale helbredsproblemer i forbindelse med graviditet. Dertil kommer, at vi kun har meget begrænset information om problemstillinger som, hvorvidt ADHD-medicin påvirker mor og barn under graviditet, samt hvilke råd og vejledning kvinder med ADHD kan have brug for i løbet af en graviditet.
Det overordnede formål for projektet, HELP, er at forbedre det mentale helbred hos gravide og nye mødre med ADHD. Projektet vil undersøge, hvor stor risikoen er for, at kvinder med ADHD udvikler fødselsdepression, samt undersøge risici og fordele ved fortsættelse versus afbrydelse af ADHD-medicin under graviditeten.
Slutteligt forventer projektet at udvikle og afprøve et rådgivningsprogram i samarbejde med ADHD-Foreningen specifikt til gravide og nye mødre med ADHD på baggrund af projektets resultater, så kvinder med ADHD kan få en mere nuanceret og effektiv rådgivning i forbindelse med deres graviditet og tid som nybagte mødre.
Projektets samarbejdspartnere er Aarhus Universitet, ADHD-Foreningen og Mødrehjælpen.
Ansøger
Doneret i
Doneret beløb
Projektansvarlig