Doneret i

En oplysningskampagne, der skal gøre danskerne klogere på sundhed!

Da Covid-19 pandemien for alvor ramte Danmark i begyndelse af 2020, opdagede professor, Thomas Bjarnsholt, et betydeligt videnshul hos den danske befolkning.

Thomas Bjarnsholt oplevede mangel på viden om bl.a. virus, bakterier og vacciner hos os danskere. Han mener, at denne mangel på indsigt forhindrer os i at passe bedst muligt på os selv, fordi vi ikke ved, hvordan vi bedst skærmer os mod sygdom. Dette gav professoren idéen til en oplysningskampagne, der kan ruste danskerne bedre til fremtidige situationer som Covid-19 pandemien. Kampagnen kan ikke forhindre en krise, som den vi har oplevet de seneste par år, men målet er at kunne reducere antallet af smittede, bekymrede og desuden nedbringe de samfundsmæssige udgifter gennem oplysning om forebyggelse og råd.

Derfor har Thomas Bjarnsholt sammensat et videnskabeligt hold, der sammen skal opbygge en oplysningskampagne i øjenhøjde med danskerne, som kan give indsigt i vigtige problemstillinger som:

  • Hvordan man forebygger infektioner?

  • Hvordan virus adskiller sig fra bakterier?

  • Hvad god hygiejne er?

Kampagnen udvikles i samarbejde med design- og kommunikationsbureauet Ehrhorn Hummerston. De sammenfatter de videnskabelige budskaber og tilrettelægger dem i tekst, foto og film.

Formålet med oplysningskampagnen er derfor at formidle informationer om specifikke emner på en klar og forståelig måde til den brede befolkning. Desuden er det vigtigt for professor Thomas Bjarnsholt at understrege, at kampagnen ikke har nogen politiske eller økonomiske interesser og derfor ikke er farvet af nogen interessenter.

På baggrund af initiativet er der udviklet en hjemmeside, Ren besked om sundhed. Hjemmesiden er designet og drives af kommunikationsbureauet Ehrhorn Hummerston. På hjemmesiden er der både artikler og videomateriale, der på forskellig vis forklarer om relevante emner inden for sundhed, forebyggelse og sygdom.

Ansøger

Doneret i

Doneret beløb

Projektansvarlig

Links

Ren besked om sundhed