Doneret i
Ny viden skal bane vejen for bedre håndtering af bivirkninger ved cancer immunterapi
Den udbredte immunterapi til behandling af kræft er effektiv, men ikke ufarlig.
Cancer immunterapi er en nyere behandlingsform, som virker effektivt til behandling af mange kræfttyper og desuden ofte fører til langtidsoverlevelse. Antallet af patienter, der behandles med cancer immunterapi, er stærkt stigende. Bare i Danmark behandles flere end tusind patienter med immunterapien årligt.
Den mest udbredte form for immunterapi er den såkaldte immune checkpoint inhibition (ICI). Denne form for immunterapi inaktiverer specifikke bremseklodser i immunforsvaret ved hjælp af antistoffer. Inaktiveringen medfører dog alvorlige autoimmune bivirkninger hos op til 50 % af de behandlede patienter.
De immunrelaterede bivirkninger involverer ofte tarmkanalen, huden, hormonproducerende kirtler, lever og lunger, men kan potentielt påvirke alle væv. De kan være milde, men også mere alvorlige og i værste fald kan de være livstruende. Derfor er der et stort og presserende behov for, at de sundhedsprofessionelle opnår øget forståelse af de immunologiske mekanismer, der ligger til grund for de alvorlige bivirkninger, og hvordan de bedst behandles.
Ansøger
Doneret i
Doneret beløb
Projektansvarlig
Formålet med projektet er at udvikle optimerede og evidensbaserede strategier til håndtering af de immunrelaterede bivirkningerne og derved forbedre kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser til kræftpatienter, der behandles med ICI. For at opnå dette har projektet følgende videnskabelige formål:
Yderligere at afdække de immunologiske mekanismer, der er involveret i forskellige typer immunotox under ICI-terapi.
Undersøge immunologiske mekanismer og klinisk effekt af immunhæmmende strategier under immunotox.
Belyse indflydelsen af forskellig Immuntox håndtering på immunterapiens effekt på kræftsygdommen.
Dokumentere effekten af nye/modificerede Immuntox behandlingsstrategier via kliniske forsøg og real-life data.