Doneret i
Har vores ernæring betydning for forekomsten af lungecancer?
Et nyt forskningsprojekt undersøger, om vores ernæring og sundhed har betydning for forekomsten af lungekræft.
Kost og sundhed fylder meget i dagens Danmark, og det er ikke uden grund. Ernæring spiller nemlig en stor og vigtig rolle i at føre en sund livsstil, men kan vores diæt have betydning for, hvorvidt vi udvikler kræft?
Hvilken rolle spiller ernæring i forhold til lungecancer?
Lungecancer er både en meget alvorlig kræfttype og en hyppigt optrædende kræftform, som udgør næsten en fjerdedel af alle kræftdødsfald i Danmark. På verdensplan diagnosticeres næsten 2 millioner mennesker hvert år med sygdommen, hvoraf omkring 5000 af tilfældene er i Danmark. Det er derfor vigtigt, vi afsøger, hvilke muligheder vi har for at mindske risikoen for at udvikle lungecancer.
Dette projekt ønsker at undersøge, hvilken rolle ernæring spiller i forhold til lungecancer og udviklingen heraf. Vi ved allerede, at ernæring har stor betydning for vores metabolisme (vedr. stofskiftet) og sundhed, og ernæring betragtes i højere og højere grad som betydningsfuld i forhold til risikoen for at få en kræftsygdom. Der er dog endnu ikke forsket specifikt i sammenhængen mellem ernæring og lungecancer, hvorfor projektet her vil udføre undersøgelser på dette område.
Tre år og tre faser
Forskningsprojektet skal som udgangspunkt forløbe i tre år, og det er opdelt i tre faser, hvor der undersøges forskellige diæter i museforsøg for at finde ud af, hvilken rolle diæten spiller for forekomsten af lungecancertumorgenese.
Projektets resultater vil være fordelagtige for vores sundhedsvæsen, da de vil give os mulighed for at rådgive mennesker, der er i høj risiko for at udvikle lungekræft til at ændre deres kostvaner eller til at tage imod anti-metaboliske forebyggende behandlinger, så risikoen mindskes.
Ansøger
Doneret i
Doneret beløb
Projektansvarlig