Doneret i
Hit med medicinen
Stop Medicinspild Alliancen gennemførte i 2021 en oplysningskampagne, der havde til formål at give danskerne viden om, hvordan vi bedst reducerer medicinspild til gavn for os selv, samfundet og naturen.
Vi danskere bruger rigtig mange penge på medicin, men det er ikke al medicinen, vi får brugt, og desværre er der en tendens til, at medicinrester og ubrugt medicin opbevares forkert eller ender i vores vandmiljø, fordi vi smider det i skraldespanden eller i toilettet. Derfor udarbejdede Stop Medicinspild Alliancen en forebyggelseskampagne, Hit med medicinen, der har sat skarpt fokus på medicinspild i hjemmet og i sundhedssektoren for at gøre danskerne bevidste om, hvad og hvor meget medicin, man egentlig har brug for i hjemmet.
Kampagnen forsøgte at få alle relevante borgere i hver region til at indlevere medicin – indsamlingen af medicin sker allerede i dag på apotekerne, så formålet var at nå ud til endnu flere borgere og det forventeligt store potentiale i form af ikke afleveret, ubrugt medicin. Samtidigt kan kampagnen bruges til at samle data fra Apotekerne inden for de gældende regler for håndtering og bortskaffelse, der danner grundlag for Alliancens videre arbejde for at reducere medicinspild. For eksempel er det hensigten at anskaffe overordnede data om ordinationsmønstre ift. hvilken type medicin, der returneres i det omfang.
Udover at give danskerne mere viden om, hvordan man forholder sig til ubrugt medicin, har kampagnen været med til at give sundhedsvæsenet indblik i, hvilke typer medicin der oftest bliver indleveret og dermed ordineres uden at blive brugt.
Kampagnen har altså dannet grobund for at motivere befolkningen til at ændre deres adfærd på en måde, der kan have positive indvirkninger både for den enkelte patient, som måske ikke får den rette medicin eller mængde, miljøet og sundhedsvæsenets ressourcer.
Ansøger
Doneret i
Doneret beløb
Projektansvarlig