Doneret i

Ingen børn skal stå alene med deres sorg

Med projektet Lær om sorg er det Kræftens Bekæmpelses ønske at styrke viden om sorg blandt elever og ansatte i grundskolen med det formål, at børn i sorg kan opleve bedre støtte og forståelse i klassefællesskabet.

Mange børn i sorg føler sig alene og isoleret, fordi de oplever, at omverdenen ikke forstår dem. Det kan udfordre den mentale sundhed og sætte dybe spor hos børn og unge.

Kræftens Bekæmpelse ønsker derfor med projektet at skabe en større viden og forståelse for sorg blandt elever og ansatte i grundskolen, så de kan imødekomme de elever, som oplever alvorlig sygdom i familien eller tab af nærtstående. Projektets overordnede formål er, at ingen børn skal stå alene med deres sorg. Der arbejdes i projektet på at udvide det nuværende forløb til 3.-6. klassetrin på læromsorg.dk til også at indeholde undervisningsforløb til ind- og udskolingsbørn.

Forløbene sigter at give eleverne en forståelse af, hvad sorg er, og hvordan de kan være med til støtte en klassekammerat i sorg. Herudover afholdes der onlinekurser for skoleansatte. I udviklingen af undervisningsmaterialet bliver der arbejdet md brugerinddragelse af elever, lærere og børn i sorg. Der har blandt andet været afholdt en række workshops i 9 grundskoleklasser og en efterskole.

Resultater: De kortsigtede resultater er, at skoleelever og ansatte i grundskolen får et større kendskab til og sprog for sorg.

Ansøger

Doneret i

Doneret beløb

Projektansvarlig

Links

Lær om sorg
Foto: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Kræftens Bekæmpelse