'U-Niko' – Unge uden nikotin
Det overordnede formål med projektet er at hjælpe unge mennesker ud af deres tobaks- og nikotinafhængighed.
Dette projekt er tredje del af en stor planlagt lodtrækningsundersøgelse, hvis formål er at evaluere et nyudviklet tobaks- og nikotinstopprogram i samarbejde med 55 af landets kommuner. Programmet består af følgende:
- Uddannelse af eksisterende og nye stoprådgivere
- Rekrutteringsstrategi til det nyudviklede ryge-og nikotinstopprogram
- Stopprogram specialdesignet til unge, der ryger eller bruger nikotinprodukter.
Målgruppe
Målgruppen er unge i alderen 16 til 25 år. Andre nøglepersoner er kommunale sundhedskonsulenter, tobaks- og nikotinrådgivere, pædagogisk personale (lærere, pædagoger osv.) samt ledere i unge-arenaer, fx rektorer.
Projektets relevans
I dag bruger mere end hver tredje danske unge mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Disse produkter er skadelige både for det fysiske og mentale helbred. De fleste teenagere og unge mennesker ønsker og forsøger selv at stoppe, men lykkes ikke, fordi de er afhængige. Hvis interventionen viser sig at have god effekt, vil alle danske kommuner få gratis adgang til materialer, interventionsmanualen, uddannelsen og kompetenceudviklingen til rådgiverne. Dette vil betyde, at alle unge mennesker, uanset hvilken kommune de bor i, vil kunne tilbydes evidensbaseret tobaks- og nikotinstoprådgivning.
Ansøger
Region Hovedstaden, Sektion for sundhedsfremme og forebyggelse, Frederiksberg Hospital
Titel
Forskningsprojektet ”U-Niko” – Unge uden nikotin
Doneret i
2024
Doneret beløb
5.240.000 kr.
Projektansvarlig
Charlotta Pisinger, professor
Links