Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2025

Tilbud til unge med opioid-misbrug

Projektet 'Ud af tågen' er et toårigt landsdækkende videns- og formidlingsprojekt samt nyt rådgivningstilbud til unge i opioid-misbrug og deres pårørende.

Brugen af opioider blandt unge danskere er steget markant de seneste år. Samtidig er opioider let tilgængelige i ungdomsmiljøer, både som receptpligtig medicin, via sociale medier og på det illegale marked. Projektet udvider MedicinRådgivningen med en ny målgruppe og formidler viden om hjernen, afhængighed, forgiftning og udtrapning.

Med projektet ønsker MedicinRådgivningen at imødegå en ny målgruppe med et særligt rådgivningstilbud, som fordrer mere intern uddannelse af både lønnede og frivillige rådgivere. Derudover ønsker de at udarbejde videns- og formidlingsmateriale, der skal gøre især unge klogere på, hvad opioider gør ved hjernen, og hvorfor afhængighed kan snige sig ind – selv når de 'bare' tager pillen mod en sportsskade, mod angst, for at holde hverdagen kørende eller for rusens skyld.

Målgruppe

Den primære målgruppe er unge i alderen 16-29 år, der har erfaring med opioider. De sekundære målgrupper er pårørende og fagpersoner.

Projektets relevans

Med projektet får MedicinRådgivningen ny viden om en ny målgruppe, og rådgivningen udvikles og kvalificeres. Projektets formidlingsdel vil bygge bro mellem forskning og virkelighed og omsætte kompleks neurovidenskabelig viden til letforståelig og vedkommende kommunikation.

Projektet skal både forebygge og afstigmatisere, styrke unges handle- og sundhedskompetencer og give pårørende og fagpersoner konkrete redskaber til dialog. En videns-spækket håndsrækning til unge, der bruger opioider – men ikke ser det som et misbrug.

Ansøger

SIND Rådgivning

Titel

”Ud af tågen” – Et 2-årigt landsdækkende videns- og formidlingsprojekt og nyt rådgivningstilbud

Doneret i

2025

Doneret beløb

1.200.000 kr.

Projektansvarlig

Julie Krarup, direktør

Links

Andre projekter