Psykisk sygdom, mistrivsel eller almindelige livsudfordringer?
Projektet undersøger, hvordan børn og unge selv forstår, oplever og håndterer deres psykiske mistrivsel, og hvordan civilsamfund og almen praksis bedst kan støtte dem uden at sygeliggøre almindelige livsudfordringer. Målet er at styrke børn og unges eksistentielle handlekraft og sikre en almen menneskelig, tidlig og målrettet indsats.
Det kan være udfordrende at afgøre, hvornår psykisk mistrivsel er tegn på sygdom eller naturlige livsudfordringer. Derfor fokuserer dette forskningsprojekt på børn og unges mestringsstrategier fremfor psykiske diagnoser. Gennem samarbejde mellem civilsamfund, almen praksis og en eksistentiel tilgang udvikles nye, praksisnære redskaber og træning til voksne omkring børn og unge. Målet er at styrke støtteindsatser og forebyggelse gennem en mere nuanceret, almenmenneskelig tilgang til børn og unges livsvilkår og mentale udfordringer.
Gennem analyse af 4.000 breve samt aktionsforskning med læger, fagprofessionelle, frivillige og børne-unge panel udvikles ny viden og praksisnære træningsforløb. Projektet samarbejder med Børns Vilkår, hvilket sikrer en bæredygtig bro mellem forskning, civilsamfund og sundhedspraksis.
Målgruppe
Målgruppen er børn og unge i alderen 6-18 år samt alment praktiserende læger samt fagprofessionelle og frivillige, der arbejder med børn og unge.
Projektets relevans
Projektet skaber ny viden om, hvordan børn og unge selv forstår og håndterer psykisk mistrivsel og livsudfordringer. Det bidrager med indsigt i deres sproglige og eksistentielle handlemåder og viser, hvordan civilsamfund og almen praksis bedst kan støtte uden at sygeliggøre. Denne viden omsættes til konkrete træningsforløb og værktøjer, der forbedrer den professionelle samtale med børn og unge og styrker en tidlig og almen menneskelig indsats i både sundhedsvæsen og civilsamfund.
Ansøger
Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning
Titel
Mental Disorder, Distress, or General Life Conditions?
Doneret i
2025
Doneret beløb
5.459.000 kr.
Projektansvarlig
Dorte Toudal Viftrup, lektor
Links