Optimering af behandling og forebyggelse af bugspytkirtelbetændelse
Bugspytkirtelbetændelse er hyppigt forbundet med invaliderende morfinkrævende mavesmerter og herudover øget risiko for hospitalsindlæggelse, kræft og død.
Formålet med projektet er derfor gennem syv studier at undersøge effekten af tre nye behandlingstiltag, som har potentialet til at forebygge udvikling af bugspytkirtelbetændelse, reducere forekomsten af smerter og øge livskvaliteten blandt patienter med bugspytkirtelbetændelse. Samtidig vil projektet undersøge patienternes medicinforbrug, prognose og risikofaktorer for udvikling af sygdommen.
Målgruppe
Målgruppen er de 9.000 danskere, der har kronisk bugspytkirtelbetændelse, og de 2.500, der årligt får akut bugspytkirtelbetændelse.
Projektets relevans
9.000 danskere har kronisk bugspytkirtelbetændelse, hvoraf op mod halvdelen har invaliderende morfinkrævende mavesmerter, og 2.500 danskere får årligt akut bugspytkirtelbetændelse med behov for indlæggelse og risiko for død. Patienterne får ikke megen medieopmærksomhed, blandt andet fordi de ofte er ressourcesvage, og fordi der ikke er en patientforening på området. Projektet vil således gerne udvikle nye behandlingstilbud der blandt andet kan forbedre patienternes livskvalitet og forebygge akut bugspytkirtelbetændelse.
Ansøger
Odense Universitetshospital, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme
Titel
Optimering af behandling og forebyggelse af bugspytkirtelbetændelse
Doneret i
2024
Doneret beløb
5.000.000 kr.
Projektansvarlig
Stig Borbjerg Laursen, professor, overlæge
Links