Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2024

Oplysningskampagne om prostatakræft

Formålet med projektet er at øge befolkningens viden om prostatakræft og derved bidrage til tidlig opsporing af sygdommen. På den måde kan danske mænd og deres familier forstå omfanget og truslen og agere tidligt nok til at opnå en helbredende behandling.

Formålet er også at nedbryde tabuer om prostatakræft, da dette er en væsentlig årsag til, at mange mænd kommer for sent til lægen i forhold til at få en helbredende behandling. Projektet omfatter en landsdækkende oplysningskampagne i form af tv-spots, annoncer i dagblade og lokalaviser, artikler i medier for mænd i alderen 40+ år m.m. Kampagnen vil desuden som noget nyt sætte fokus på de pårørende.

Målgruppe

Projektets primære målgruppe er alle danske mænd over 40 år og alle pårørende til mænd over 40 år.

Projektets relevans

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd med ca. 4.400 diagnoser og godt 1.360 dødsfald årligt. Med kampagnen vil en større del af de danske mænd forhåbentlig blive diagnosticeret med prostatakræft tidligt nok til at få en helbredende behandling. For den enkelte vil det øge muligheden for at fastholde et tryggere liv med job og familierelationer mv. For samfundet og befolkningen vil værdien være, at flere mænd kan bevare tilknytning til arbejdsmarkedet i flere år, og at sundhedssektoren får væsentligt færre udgifter til behandling af mandlige kræftpatienter i livslang behandling.

Ansøger

Prostatakræftforeningen PROPA

Titel

Landsdækkende oplysningskampagne om prostatakræft

Doneret i

2024

Doneret beløb

1.000.000 kr.

Projektansvarlig

Hans Jakob Helms, projektansvarlig

Links

Andre projekter