
©Taleforeningen
Oplysning om stammen og løbsk tale
Stammen og løbsk tale er et livsvilkår for op mod 100.000 mennesker i Danmark. Talehandicappene har ofte store konsekvenser for menneskers kommunikationsevne, selvopfattelse og livsførelse. Formålet med projektet er at udbrede viden og forbedre vilkårene for ramte børn, unge og voksne.
Stammen og løbsk tale er underbelyst i den offentlige debat, og vidensniveauet er lavt hos både de ramte og offentligheden. Formålet med dette projekt er derfor at udbrede viden og forbedre vilkårene for de ramte på en ny og engagerende måde.
Projektet vil skabe en videoplatform og en kampagne, der giver viden, afliver fordomme og nuancerer billedet af stammen og løbsk tale.
Målgruppe
Målgruppen er de op mod 100.000 mennesker, der i Danmark lever med stammen og løbsk tale.
Projektets relevans
Projektet giver ny viden om stammen og løbsk tale gennem personlige fortællinger og fagligt forankret undervisningsmateriale. Et vigtigt formål for projektet er at få aflivet mange af de myter, der er om stammen.
Generelt er vidensniveauet lavt, men til gengæld er der mange fordomme, og myter. Både stammere, pårørende, logopæder og offentligheden får adgang til viden, der hidtil ikke har været samlet og formidlet på denne måde.
Ansøger
Taleforeningen
Titel
Sammen om Stammen og Løbsk Tale
Doneret i
2025
Doneret beløb
250.000 kr.
Projektansvarlig
Anne-Mette Vinter, projektleder
Links