Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2024

Ny vidensportal om høretab

Formålet med Høreforeningens projekt er at udarbejde en vidensportal, der samler, udvikler og formidler viden om høretab og øvrige høreproblematikker hos børn, unge og voksne.

Portalen skal hjælpe mennesker med hørehandicap til at mestre hverdagen bedst muligt og opnå en øget grad af livskvalitet. Desuden skal den klæde pårørende mv. på til bedst muligt at støtte dem i processen. Portalen skal gøre det lettere at søge relevant og fagligt velkvalificeret viden på området – både for mennesker, som selv har et høretab, samt for pårørende og andre, der er i berøring med mennesker, som er ramt af høreudfordringer.

Målgruppe

Den primære målgruppe er mennesker, der opdager eller lever med et høretab eller anden høreudfordring.

Projektets relevans

Hørehandicap er et felt præget af tabuer, myter og forældet viden. Derfor er der i befolkningen som helhed behov for opdateret og evidensbaseret information om høretab og høreproblematikker samt lettilgængelig viden om, hvordan livsvilkårene for disse mennesker kan forbedres.

Ansøger

Høreforeningen

Titel

Ny vidensportal om høretab – oplysning og forebyggelse på høreområdet

Doneret i

2024

Doneret beløb

1.759.240 kr.

Projektansvarlig

Lotte Grostøl, direktør

Links

Andre projekter