Ny test til screening for tarmkræft
Dette projekt vil udvikle en ny og mere præcis blodtest til screening for tarmkræft, som er nemmere og mere behagelig end den nuværende afføringsprøve. Testen kan dermed både øge deltagelsen i screeningen og mindske unødvendige koloskopier.
Formålet med dette projekt er at udvikle et nyt screeningsværktøj for tarmkræft, der er mere præcist end det nuværende, og som kan udføres ved hjælp af en bloddråbe fra et fingerprik. Fra blodet vil de analysere små biologiske partikler kaldet ekstracellulære vesikler. Metoden kan opdage kræft tidligt og er mere præcis og brugervenlig end den nuværende test.
Målgruppe
Målgruppen er alle personer mellem 50 og 74 år, som tilbydes screening for tarmkræft hvert andet år.
Projektets relevans
Projektet skaber ny viden om ekstracellulære vesikler som diagnostiske biomarkører for tarmkræft og tester, hvor tidligt sygdommen kan opdages i blod (op til 2 år inden kendt diagnose).
Samtidig udvikles og valideres en brugervenlig, blodbaseret screeningsteknologi, der kan automatiseres og anvendes bredt i klinisk praksis – med potentiale til at forbedre tidlig diagnostik og mindske unødige koloskopier.
Ansøger
Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital, Klinisk Immunologisk Afdeling
Titel
Fremtidens tarmkræftscreening: Brugervenlig, tidlig og præcis diagnostik med et enkelt fingerprik
Doneret i
2025
Doneret beløb
5.320.334 kr.
Projektansvarlig
Malene Møller Jørgensen, forskningsansvarlig, seniorforsker
Links