Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2024

Monitorering af jodindtag og stofskiftesygdom

Formålet med projektet er at monitorere jodindtaget og forekomsten af stofskiftesygdom i den danske befolkning.

Befolkningens jodindtag er afgørende for folkesundheden og forebyggelse af stofskiftesygdomme, og jodberigelse er indført i mange lande. I Danmark er jodberigelsen af salt øget i de seneste år og bør monitoreres. Dette projekt undersøger jodindtag hos voksne danskere, gravide og ældre i øst og i vest Danmark ved måling af jod i urinprøver. Derudover udvikler projektet nye metoder til monitorering af jodindtaget og forekomsten af stofskiftesygdom via laboratorieforankrede dataalgoritmer, som løbende kan sikre en simpel og detaljeret monitorering på tværs af befolkningsgrupper og geografi.

Målgruppe

Målgruppen er den danske befolkning (voksne) og herudover alle gravide og ældre (ca. 4,5 millioner).

Projektets relevans

Projektet vil have gevinst og værdi for folkesundheden i den danske befolkning og på verdensplan. Resultaterne vil vise betydningen af en øget jodberigelse af salt for jodindtaget og forekomsten af stofskiftesygdom, hvilket har konsekvens for folkesundhedsstrategier i Danmark og i resten af verden. Derudover vil udvikling af nye og mere simple metoder til monitorering af jodberigelse være af stor interesse for befolkninger på verdensplan og medvirke til at undgå ulighed i sundhed.

Ansøger

Region Nordjylland, Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Titel

Monitorering af jodindtag og stofskiftesygdom + på tværs

Doneret i

2024

Doneret beløb

5.000.000 kr.

Projektansvarlig

Stine Linding Andersen, ledende overlæge

Links

Andre projekter