Kend dine knogler
Formålet med projektet er at udarbejde en kampagne, som skal øge kendskabet til, at 500.000 danskere lever med øget risiko for knoglebrud uden at vide det.
'Kend dine knogler'-kampagnen skal være med til at sætte fokus på, at knogleskørhed kan forebygges, og med en målrettet indsats kan risikoen for brud reduceres med op til 70 %. Midlerne er indrykninger i landsdækkende medier, en digital knogletest, som følges op af et personligt resultatark med knoglestatus, knogleplan samt opfølgende viden og invitation til events i hele landet.
Målgruppe
Projektets målgruppe er alle danskere over 40 år, det vil sige 3 mio. danskere, som har nået den alder, hvor kroppen mister mere knoglemasse, end den bygger op.
Projektets relevans
Mennesker med knogleskørhed kan selv gøre en indsats ved at passe på deres skelet, hvis de har den tilstrækkelige viden og motivation for en levevis, der styrker knoglerne. Derfor åbner oplysning muligheden for at tage hånd om egen knoglesundhed.
Ansøger
Osteoporoseforeningen
Titel
Kend dine knogler. En national kampagne til at fremme knoglesund livsstil og forebygge knogleskørhed
Doneret i
2024
Doneret beløb
1.500.000 kr.
Projektansvarlig
Ane Søby Eskildsen, kommunikationschef
Links