Fysisk genoptræning efter indlæggelse med lungebetændelse
I et lodtrækningsforsøg med 460 patienter indlagt med lungebetændelse er formålet med projektet at undersøge, om fysisk træning forbedrer fysisk funktion, reducerer forværring af kronisk sygdom og risiko for genindlæggelse.
Den fysiske træning igangsættes under indlæggelsen og fortsætter direkte efter udskrivelsen i form af 3 måneders video-superviseret hjemmetræning. Ca. 40 % af ældre patienter oplever funktionstab efter udskrivelse, hvilket nedsætter evnen til at klare sig selv, og risikoen for genindlæggelse øges. Der findes ingen retningslinjer for rehabilitering efter indlæggelse med lungebetændelse, da effekten fortsat er ukendt.
Målgruppe
Målgruppen er de 20.000 ældre, der hvert år bliver indlagt med lungebetændelse.
Projektets relevans
Lungebetændelse er den hyppigste indlæggelseskrævende infektion, og ses især hos ældre med kronisk sygdom. 40 % af patienterne har funktionstab, og 30 % genindlægges inden for 90 dage, mens 10 % henvises til rehabilitering. Der er ingen retningslinjer for rehabilitering for denne patientgruppe, da effekten fortsat er ukendt. Der er ingen patientorganisation bag patienterne eller noget videnskabeligt fundament, der beskæftiger sig med rehabiliteringsstrategier for patienter indlagt med lungebetændelse.
Ansøger
Region Hovedstaden, Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Titel
Physical Rehabilitation Following Community-Acquired Pneumonia Hospitalization: The REHAB-CAP Trial
Doneret i
2024
Doneret beløb
5.141.000 kr.
Projektansvarlig
Birgitte Lindegaard, forskningsansvarlig overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d.
Links