Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2025

Forebyggelse af gaming-problemer blandt børn og unge

Dette projekt sigter mod at forebygge spilafhængighed (Gaming Disorder) blandt unge ved at øge viden om lidelsen, styrke opsporing og skabe adgang til støtte og rådgivning.

Projektet bygger videre på erfaringer fra forebyggelse af ludomani og tilpasses de særlige udfordringer, der knytter sig til gaming. Gennem et tværfagligt samarbejde mellem behandlingsinstitutioner, uddannelsesmiljøer og forebyggelsesaktører vil projektet udvikle og implementere informationsmaterialer, webinarer og dialogbaserede aktiviteter, som retter sig mod både unge og de voksne, der støtter dem.

Gaming er en af de mest udbredte aktiviteter i verden og 2-3 procent af befolkningen lider af spilafhængighed. Aktuelt mangler der viden om Gaming Disorder, som påvirker mange danskere – særligt børn og unge.

Målgruppe

Målgruppen er spilafhængige, hvilket svarer til 2-3 procent af befolkningen.

Projektets relevans

Projektet bidrager med ny og praksisnær viden om unges erfaringer med og udfordringer i relation til Gaming Disorder. Dette område er præget af manglende viden i Danmark.

Projektet kaster lys over, hvordan problematisk gaming kommer til udtryk, hvilke risikofaktorer der gør sig gældende, og hvordan unge selv forstår og håndterer deres gaming-adfærd. Derudover giver projektet ny indsigt i, hvordan pengespilslignende elementer som loot boxes påvirker unges spilvaner.

Ansøger

Region Syddanmark, Odense Universitetshospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Titel

Forebyggelse af gaming-problemer blandt børn og unge

Doneret i

2025

Doneret beløb

978.015 kr.

Projektansvarlig

Links

Andre projekter