Forbedring af behandlingen af ældre bakteriæmipatienter
Bakteriæmi er forbundet med høj dødelighed. Hurtig og korrekt antibiotikabehandling er afgørende for patienternes videre sygdomsforløb. Ineffektiv empirisk behandling forekommer i 20 % af tilfældene, hvilket øger patienternes risiko for død.
Formålet med projektet er at identificere subgrupper med risiko for overdødelighed, estimere risikoen af ineffektiv antibiotikabehandling samt anvende maskinlæring til at forudsige, hvilke antibiotika der vil være mest effektive for den enkelte patient. Dette kan hjælpe læger med at vælge den mest effektive behandling og undgå unødvendig brug af bredspektrede antibiotika.
Målgruppe
Målgruppen er de ca. 12.000 ældre, der hvert år får konstateret bakteriæmi.
Projektets relevans
Bakteriæmi er en alvorlig tilstand med høj dødelighed, især blandt ældre. I Danmark steg antallet af bakteriæmitilfælde med 38 % fra 2013 til 2022. Dette understreger behovet for effektive behandlingsstrategier, da hurtig og korrekt antibiotikabehandling er afgørende for patienternes videre sygdomsforløb.
Ansøger
Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning
Titel
Improving Outcomes in Elderly Bacteremia Patients: Predictive Antibiograms and Precision Prognoses
Doneret i
2024
Doneret beløb
5.300.000 kr.
Projektansvarlig
Anders Hviid, afdelingschef
Links