Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2024

Førstehjælp til hjernerystelse

Formålet med projekt 'Førstehjælp til hjernerystelse' er at udvikle et digitalt støtteredskab, som fagfolk kan henvise til, og som borgere og deres pårørende kan anvende, særligt i den første tid, efter en hjernerystelse.

Projektet vil udvikle og teste en digital platform (app) med indhold tilpasset målgruppen, såsom podcasts, råd og vejledning samt muligheden for at spejle sig i cases. Dette skal give borgere relevant information, overblik, og inspiration fra andre i samme situation.
Appen er gratis og vil blive anbefalet af skadestuer, praktiserende læger, kommuner og specialiserede kommunikationscentre.

Målgruppe

Den primære målgruppe er de ca. 25.000 danskere, der årligt får en hjernerystelse, hvoraf 4-5.000 vil opleve senfølger. Fokus er på nyramte, især unge, der risikerer at få langvarige gener.

Projektets relevans

De unge oplever ofte at gå i stå i deres liv, hvis de får langvarige gener af hjernerystelse. Det er derfor et stort potentiale, der spildes for de unge mennesker, hvis de ikke får den rette vejledning i starten af deres forløb.

Ansøger

Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation

Titel

Førstehjælp til hjernerystelse

Doneret i

2024

Doneret beløb

2.000.000 kr.

Projektansvarlig

Marie Harup Jensen, specialkonsulent

Links

Andre projekter