Skip to content
Tilbage til projekter
Doneret i 2025

Bedre oplysning om kønskromosomanomalier

Dette projekt vil sikre tidligere diagnose og bedre livskvalitet for mennesker med kønskromosomanomalier. Gennem målrettet informationsmateriale til både patienter, pårørende og sundhedspersonale samt fællesskabsskabende arrangementer vil projektet skabe klarhed, støtte og håb i en ofte kaotisk og sårbar livssituation.

Projektet vil igennem oplysning medvirke til et paradigmeskifte i det sundhedstilbud, der er til rådighed for personer med kønskromosomanomalier. Dette vil sikre tidlig diagnose og bedre behandling og på den måde forebygge den øgede forekomst af følgesygdomme samt dødelighed blandt disse patienter.

Kønskromosomanomalier er medfødte tilstande karakteriseret ved en ændret sammensætning af kønskromosomer sammenlignet med det normale XY for mænd og XX for kvinder. De hyppigst forekommende tilstande blandt drenge/mænd er Klinefelter syndrom (XXY) og Dobbelt Y (XYY), og de hyppigste tilstande blandt piger/kvinder er Turner syndrom (X) og Triple X (XXX).

Målgruppe

Målgruppen er de op mod 25.000 mennesker, der lever med en kønskromosomanomali i Danmark.

Projektets relevans

Dette projekt samler og formidler viden om kønskromosomanomalier i et lettilgængeligt og patientnært format. Projektet skaber ny viden gennem patientfortællinger og lægefaglig formidling og giver sundhedspersonale konkrete redskaber til tidlig opsporing og bedre behandling. Det bygger bro mellem faglig ekspertise og levede erfaringer og vil danne model for fremtidige oplysnings- og forebyggelsesindsatser på området.

Ansøger

Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling

Titel

Bedre liv med en kønskromosomanomali: Ressourcer for familier og fagfolk

Doneret i

2025

Doneret beløb

800.000 kr.

Projektansvarlig

Simon Chang, læge, Ph.d., Post.doc.

Links

Andre projekter