Hvert år får flere end 10.000 danskere stillet diagnosen knæartrose (tidligere kaldet slidgigt), hvilket gør diagnosen til den hyppigst forekommende type af gigt. Desværre er knæartrose en sygdom, der medfører funktionsnedsættelse, mange smerter og nedsat fysisk aktivitetsniveau. Som følge af disse er patienterne i højere risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
Et forskningsteam på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital har sat sig for at udvikle og afprøve effekten af et nyt træningsprogram målrettet hjerte-kar-funktionen og give svar på, hvordan patienter med knæartrose bedst får behandlet knæsmerter og risiko for hjertekarsygdom samtidig.
I dag bliver patienter med knæartrose anbefalet at træne for at behandle symptomerne, men standardtræningen fokuserer primært på lokale mekaniske forhold omkring det syge knæ og tager ikke højde for patienternes øgede risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Derfor fokuserer forskningsprojektet på at øge konditionstræning, der både forbedrer knæsymptomer og nedsætter risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.
Hård konditionstræning skader ikke knæet
Forskerteamet har undersøgt, om patienter med knæartrose i risiko for udvikling af hjertekarsygdom kan gennemføre et intensivt intervaltræningsprogram på 12-uger uden at få forværret deres knæsymptomer. Patienterne træner i 60 minutter tre gange om ugen med meget høj intensitet. Resultaterne viser, at træningen ikke forværrer symptomerne, men faktisk forbedrer dem og samtidig forbedrer den generelle sundhed og risikofaktorerne for hjertekarsygdom.
I et internationalt samarbejde har forskningsprojektet samlet erfaringer med konditionstræning, der ikke forværrer knæsymptomer, fra mere end 400 mennesker med knæartrose i Danmark, Holland, USA, Canada og Australien. Dette er resulteret i et katalog over knævenlig konditionstræning. Kataloget rummer både mere kendte træningsformer som cykling og svømning, men også andre mere utraditionelle træningsformer som dans, crossfit og boksning. Kataloget er en inspirationskilde til mennesker med knæproblemer, der gerne vil holde sig fysisk aktiv.
"Efter træningsforløbet har vi lavet en interviewundersøgelse af deltagerne, der finder konditionstræningen relevant, meningsfyldt og giver værdi i hverdagen. Samlet set viser de første dele af projektet, at der findes mange måder at træne kondition på – også selvom man har knæartrose. Desuden har vi vist, at højintens konditionstræning er en træningsform, patienterne sagtens kan tåle, selvom de har knæartrose. De får færre smerter, mere energi og overskud i hverdagen, bliver sundere og nedsætter risikoen for hjertekarsygdom," fortæller Marius Henriksen, professor ved Parker Instituttet.
Udtalelser fra deltagere i forskningsprojektet
Det har været en øjenåbner for mig, at jeg har kunnet klare dette forløb, og endda har været rigtig glad for det.
Jeg kan slet ikke fatte, hvor hurtigt jeg er kommet til at føle mig stærkere og i meget, meget bedre form. Og jeg er holdt op med at være bange for at have smerter. Min koncentration er mærkbart bedre de dage, jeg træner, og det er mit humør også.
Konditionstræning sammenlignet med almindelig knætræning
"Interviewundersøgelsen fra deltagerne giver os store forventninger til den sidste del af projektet, der består af et lodtrækningsforsøg, hvor højintens intervaltræning sammenlignes med standardtræning, der fokuserer på de lokale mekaniske forhold omkring knæleddet. I forsøget regner vi med at kunne vise, at højintens konditionstræning forbedrer symptomer lige så godt som standardtræning, men at effekterne på den generelle sundhed og risiko for hjertekarsygdom er bedre ved konditionstræningen," Marius Henriksen, professor ved Parker Instituttet.
På den måde forventer forskerteamet, at konditionstræning kan blive et yderligere behandlingstilbud til den store og voksende del af befolkningen med knæproblemer og risiko for hjertekarsygdom.
Forsøget er i gang og har fortsat plads til flere deltagere. For mere information kontakt Mathilde Espe Pedersen
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
