"Mange har råbt op om problemet længe, men det har ikke været tilstrækkeligt. Jeg tænkte derfor, at vi forskere havde brug for noget professionel hjælp til at formidle det. Derfor har jeg allieret mig med flere forskellige faggrupper, så vi sammen kan oplyse danskerne," fortæller Patrick Munk, forsker ved DTU Fødevareinstituttet.
For at få greb om problemet er det vigtigt at forstå, hvad antibiotika skal bruges til. Antibiotika er lægemidler, der slår bakterier ihjel eller hæmmer deres vækst. Det bruges derfor til at behandle bakterielle infektioner som lungebetændelse, blærebetændelse, meningitis og blodforgiftning. Antibiotika har ingen effekt på virus, for eksempel forkølelse og influenza.
Og det er netop et af problemerne. For alt forbrug af antibiotika kan medføre resistens. Det er derfor vigtigt kun at bruge det, når det er nødvendigt. God diagnostik kan fortælle læger og dyrlæger, hvad de er oppe imod, og hvilken medicin der virker. På den måde kan de udskrive så lidt og så smalspektret medicin som muligt og minimere udviklingen af resistens i bakterier.
Forstå antibiotikaresistens
Forbruget af antibiotika og dårlig hygiejne er det, der udvikler antibiotikaresistente varianter af bakterier og hjælper dem til at spredes. På engelsk bruges paraply-betegnelsen antimicrobial resistance (AMR).
"Mange tror, at de selv bliver antibiotikaresistente, men det kan mennesket ikke blive. Resistens opstår, når en bakterie er blevet modstandsdygtig overfor den slags antibiotika, der normalt kan bremse eller slå andre bakterier af samme art ihjel," fortæller Patrick Munk.
Resistensen mod antibiotika er en evne, som bakterier udvikler, bliver smittet med eller tilegner sig – og det er altså bakterien, der bliver modstandsdygtig, og ikke mennesket.
Langt de fleste bakterier passer sig selv og gør os ikke syge. Mennesker og dyr har masser af bakterier i kroppen, der er gode, og som hjælper os med at holde vores kroppe og immunsystem velfungerende. Men nogle bakterier kan også gøre os alvorligt syge. Indimellem så syge, at vores immunsystem behøver hjælp for at gøre os raske igen. Det er her antibiotika kommer ind i billedet.
Problemet på dagsordenen
"Meget af det, der virker mod antibiotikaresistens, kræver store strukturelle forandringer. I et land som Danmark kommer vi ikke ret langt ved udelukkende at give folk tips og tricks til, hvad de selv kan gøre. Vi er nødt til at sætte problemet på dagsordenen og få folk til at forstå, hvad der er tale om: bakterier, der bliver modstandsdygtige og manglen på effektiv medicin," fortæller Patrick Munk.
Derfor startede de projektet ud med at lancere hjemmesiden stopAMR.dk med information om antibiotikaresistens i form af artikler, videoer og podcast. De foretog også en nulpunktsundersøgelse af danskerne for at finde ud af, hvor meget de vidste om problematikken.
Her fandt de ud af, at kun 56 procent af danskerne vidste, hvad resistens var. Og hele 25 procent, troede de selv kunne blive resistente. Blandt de unge (under 30) så det endnu værre ud.
Stor efterspørgsel på viden
Projektet oplever stor interesse for emnet, og viden om antibiotikaresistens er allerede blevet delt i mange forskellige sammenhænge.
De har blandt andet fået både professor Bente Klarlund, influencer Lasse Winther og daværende sundhedsminister Sophie Løhde til at medvirke i videoer om emnet. Derudover har Patrick Munk været i Go' morgen Danmark på TV2 for at tale om antibiotikaresistens i forbindelse med World AMR Awareness Week (WAAW).
Patrick Munk er også blevet inviteret til at tale om antibiotikaresistens på folkeuniversiteter, i fagforeninger og faglige selskaber, på hospitaler og på Folkemødet.
Som en del af projektet har Videnskab.dk lavet en række videoer, artikler og podcasts, som er samlet under et tema om antibiotikaresistens. Virksomheden Madeclear har lavet flotte animationer, der giver danskerne forudsætningerne for at forstå resistens. Og Apotekerforeningen har brugt deres distributionsnetværk til at få kampagnen ud på alle landets 300+ apoteker.
Når projektet når tættere på sin afslutning, vil de foretage en ny måling af danskernes viden om emnet. Ved at spørge 1.000 nye repræsentative danskere, regner de med, at danskernes viden om antibiotikaresistens er øget markant.
Læs mere om emnet på stopAMR.dk og Videnskab.dk
Læs mere om projektet
Se Patrick Munk fortælle om projektet
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
