"Fedtvæv er en slags bindevæv med mange fedtceller, det vil sige celler, der er specialiseret i at ophobe og håndtere store mængder fedt. Dette fedt fungerer som energidepot, der kan frigives til brug i resten af kroppen, når der er brug for det. Samtidigt udskiller fedtceller vigtige hormoner, der styrer appetit og stofskifte. Det er derfor meget vigtigt for kroppens energibalance og stofskifte at have nok fedtvæv med velfungerende fedtceller," fortæller professor Susanne Mandrup, der er leder af forskningsprojektet.
Åbenlyst er ophobning af store mængder fedtvæv på kroppen dog ikke godt. Overvægt kan give anledning til bl.a. insulinresistens, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Projektets anden ansvarlige forsker, lektor Søren Fisker Schmidt, forklarer:
"Udfordringerne hænger sandsynligvis sammen med, at fedtcellerne bliver stressede og mindre funktionelle i forbindelse med overvægt. Når fedtcellerne bliver stressede, tilkalder de en type immunceller, som hedder makrofager, og de er med til at fjerne de dysfunktionelle fedtceller. Samtidig giver de en slags betændelsestilstand i fedtvævet, der nedsætter funktionen af fedtcellerne og dermed bidrager til stofskiftesygdommene".
Der er imidlertid forskel på fedtvæv, og ikke alt overskydende fedtvæv er lige farligt. Fedtvæv omkring maven øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, mens fedtvæv omkring hofter og lår er forbundet med en lavere risiko for stofskiftesygdomme. Det betyder, at fedtvævets fordeling på kroppen i forbindelse med overvægt er af stor betydning for farligheden af overvægten.
Forskelle på fedtdepoter
"Vi ved, at æbleform er en langt farligere overvægt end pæreform, men der er endnu kun begrænset viden om, hvorfor ekstra fedtvæv forskellige steder på kroppen påvirker stofskiftet forskelligt. I dette forskningsprojekt ønsker vi at blive klogere på, hvilke cellulære og molekylære mekanismer der ligger til grund for disse forskelle," siger professor Susanne Mandrup.
Ved hjælp af enkelt-kerne RNA-sekventering er det muligt at afdække cellernes unikke genetiske udtryk og deres omfang i vævet. På den måde undersøger forskerne, hvor mange af de forskellige celletyper – fedtceller, immunceller, endotelceller, glatte muskelceller osv. – der er i fedtvævene, og hvilke gener de enkelte celler udtrykker. Lektor Søren Fisker Schmidt fortæller, hvorfor det er vigtigt:
"Ved at sammenligne fedtvæv fra maveregionen og fra hofter/lår for personer med forskellig grad af overvægt og kropsformer håber vi at få indsigt i, hvorfor fedtvæv omkring maven er mere farligt. Denne viden kan bane vejen for mere målrettede behandlinger og forebyggelsesstrategier. Vi er stadig i gang med at analysere vores data, men vi kan allerede se, at der er markante forskelle både i sammensætningen af celletyper og i cellernes genudtryk, og imellem fedtvæv fra maven og fedtvæv på hofter/lår samt imellem forskellige kropsformer".
Et af projektets næste trin bliver at kortlægge, hvordan de forskellige celletyper er placeret i fedtvævet i forhold til hinanden, og hvordan dette eventuelt påvirker genudtrykket. Det kan blandt andet hjælpe med indsigt i, hvordan immunceller påvirker nabo-fedtceller og omvendt. Forskerne arbejder på at etablere to nye teknikker, der giver mulighed for at aflæse udtrykket af mange gener, samtidigt med at deres placering i vævet bevares. Professor Susanne Mandrup runder af:
"Endnu et vigtigt trin i projektet bliver at undersøge, hvordan genetisk variation, altså forskelle i DNA-sekvensen, påvirker fedtvævets genudtryk i forskellige depoter. På den måde håber vi at kunne få mere viden om, hvorfor nogle patienter kan undgå at udvikle fedmerelaterede komplikationer".
Læs mere om forskningsprojektet på SDU's hjemmeside.
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
