Alle danske kvinder mellem 23 og 64 år bliver tilbudt en undersøgelse for livmoderhalskræft. For de 30-64-årige indebærer dette fra 2025 en HPV-test, som er meget følsom. Det betyder, at mange bliver unødvendigt henvist til gynækologiske undersøgelser og vævsprøver, hvilket både skaber bekymring hos den enkelte og pres på sundhedsvæsenet. Derfor undersøger Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvordan en ny og finmasket metode kan undersøge HPV helt ned i detaljen, så unødig behandling kan undgås. Sundhedsdonationer har støttet projektet.
”HPV-testen i dag er god – men nok lidt for følsom. Mange kvinder bliver henvist til unødvendige undersøgelser, selvom deres infektion ville være forsvundet af sig selv," fortæller professor Torben Steiniche, forsker og projektleder ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Livmoderhalskræft skyldes næsten altid en kronisk infektion med HPV-virus. Langt de fleste kvinder bliver smittet med HPV som en naturlig del af seksuelt samvær. Hos de fleste forsvinder infektionen dog helt af sig selv, mens den hos nogle få bliver kronisk. Det er denne kroniske infektion, der kan føre til celleforandringer og i værste fald livmoderhalskræft.
I Danmark har vi i mange år haft et screeningsprogram, som har været med til at forebygge livmoderhalskræft. Tidligere kiggede man på celleprøver fra livmoderhalsen (celleskrab) i et mikroskop for at finde forstadier til kræft/celleforandringer. Nu tester man i stedet for HPV-virus, som er selve årsagen til næsten alle tilfælde af livmoderhalskræft.
HPV-testen er langt mere følsom end metoden med mikroskopet, hvilket giver nye udfordringer. De fleste HPV-positive kvinder vil ikke udvikle celleforandringer, og infektionen er forbigående og vil forsvinde uden behandling. Flere kvinder end nødvendigt får derfor svar om, at der er behov for yderligere undersøgelse eller kontrol, uden at de nødvendigvis på sigt vil udvikle behandlingskrævende celleforandringer.
Ny præcis metode
Der findes mange forskellige typer af HPV-virus, og vi ved, at nogle er mere tilbøjelige end andre til at blive kroniske, føre til celleforandringer og på sigt udvikle sig til livmoderhalskræft. De tests, man bruger i dag, er ret grove og kan kun til en vis grad skelne mellem de farlige og de mindre farlige typer af HPV.
"Vores idé er, at kvinder, som allerede har fået påvist HPV med de nuværende metoder, kan tilbydes en ekstra test, der undersøger virusset langt mere detaljeret. På den måde håber vi bedre end de nuværende test at kunne forudsige, hvilke infektioner der vil forsvinde af sig selv – og hvilke der risikerer at blive kroniske og føre til celleforandringer, som i værste fald kan føre til kræft. Derfor har vi udviklet en ny og finmasket metode, der kan undersøge HPV helt ned i detaljen," fortæller Torben Steiniche.
Efter mange tests og tekniske udfordringer har forskerholdet nu udviklet en metode, der har vist sig at være både præcis og robust. Metoden bygger på den avancerede teknologi Next Generation Sequencing (NGS), som også anvendes inden for blandt andet genetiske analyser og kræftforskning.
Næste skridt
Projektet er nu nået til næste trin. De har indsamlet og analyseret 1.000 celleprøver fra kvinder i alderen 60-64 år, der har fået påvist HPV i forbindelse med den almindelige screening for livmoderhalskræft. Som det er standard i dag, bliver disse kvinder tilbudt en opfølgende screening, ofte i form af en undersøgelse hos gynækolog.
"Det spændende spørgsmål er nu, om vores detaljerede og finmaskede HPV-analyse kan forudsige, hvilke kvinder der rent faktisk har alvorlige celleforandringer – og hvem der blev sendt til unødvendige undersøgelser, fordi infektionen var harmløs og gik over af sig selv," siger Torben Steiniche og fortsætter:
"Vi vil gerne understrege, at selvom HPV-testen i dag kan være lidt for følsom og føre til unødvendige henvisninger, er den stadig meget bedre end ingen test overhovedet. At blive henvist til en gynækologisk undersøgelse er måske ikke noget, man ser frem til – men det er langt at foretrække frem for at opdage livmoderhalskræft for sent, hvor behandlingen kan være både krævende og have alvorlige bivirkninger."
Derfor: Bliv ved med at gå til screening. Og hvis du ikke allerede gør det – så kom i gang. Det kan redde liv.
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.
