Et nationalt forskningsprojekt med forankring på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, WHOCC, Parker Instituttet, forsker i betydningen af problemer med kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorer) i forbindelse med operation. KRAM-problemer har stor betydning for, hvor godt vi klarer operationen, og hvor hurtigt vi kommer os efter den.
Forskningsprojektet 'Stærk til operation og stærk for livet (STRONG)' har som mål at nedsætte operationskomplikationer. Rigtig mange oplever ekstra komplikationer efter operation på grund af livsstilsproblemer inden for KRAM-faktorerne, men ved at behandle underernæring, stoppe med at ryge eller holde op med at drikke kan op mod halvdelen af komplikationerne undgås.
Også behandling af svær overvægt eller lav fysisk aktivitet kan forbedre det kirurgiske forløb. Projektet vil derfor skabe ny viden om forebyggelse af komplikationer på kort sigt samt bedre sundhed på længere sigt. Forskningsprojektet er således det første i verden, der kigger på alle faktorerne samtidig, og som undersøger effekten af samlet skræddersyet forebyggelse.
KRAM påvirker de svagest stillede patienter
Helt konkret handler projektet om at forebygge, at vores livsstil øger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Derfor har forskerholdet taget udgangspunkt i to grupper af operationspatienter, dels en gruppe med kræftsygdomme i blæren og dels en gruppe med mavebrok, som ligger i hver sin ende af, hvor kompliceret en operation det er. Her kigger de på alle KRAM-faktorer samlet set, det vil sige, om patienterne er svært overvægtige eller underernærede, om de ryger, har et risikabelt alkoholindtag, og om de er fysisk aktive.
Hvis patienterne falder ind under en eller flere faktorer, bliver de tilbudt hjælp. KRAM-faktorerne kan betyde væsentlige komplikationer i forbindelse med operation, blandt andet infektioner, hjerte-, lunge- og blødningsproblemer samt forhøjet stresstilstand under operationen, hvilket hæmmer immunforsvaret yderligere og stiller endnu større krav til et allerede påvirket hjerte.
Især de svagest stillede patienter er påvirket af KRAM-faktorerne, hvorfor de har særlig gavn af projektet. Ved at kigge på alle fem KRAM-faktorer samtidig hjælper vi dem, der reelt har brug for hjælp. Og på den måde kommer vi også noget af uligheden i sundhed til livs.
Hanne Tønnesen, overlæge og forskningsleder
Foreløbige resultater
Forskningsprojektet løber en tid endnu, men forskerne kan allerede nu komme med de første resultater. De kan blandt andet se, at 30 procent fortsat ryger efter indstilling til operation for blærekræft, så der er et stort behov for en intensiv indsats, da rygning hænger tæt sammen med udvikling og forværring af denne sygdom.
Forskerne kan også se, at et intensivt rygestopprogram på patientens kirurgiske afdeling har større effekt end normal rutine, hvor de ganske kort rådgiver patienten og henviser dem til samme type program i deres kommune. Resultaterne er, at 37 procent af rygerne stopper, når de følger STRONG-programmet på hospitalet mod kun 7 procent, hvis patienterne henvises til kommunen, så det ekstra fokus på KRAM-faktorerne betaler sig.
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
