Ved hindeløsning bruger jordemoderen fingrene til at adskille fosterhinderne fra den nederste del af livmoderen. Tanken er, at det kan modne kroppen til at gå i fødsel af sig selv og dermed måske reducere behovet for mekanisk eller medicinsk igangsættelse. Når en graviditet varer mere end 42 uger, øges risikoen for komplikationer hos både mor og barn. For at undgå dette tilbyder man ofte at sætte fødslen i gang. Igangsættelse af fødslen er en sikker, men ressourcekrævende behandling. Derfor undersøger dette projekt (SWEEP), om hindeløsning har samme effekt, da det er en enkel metode uden kendte alvorlige bivirkninger.
"Idéen til SWEEP-studiet udsprang af en tværfaglig gruppe af jordemødre og læger, som arbejdede med igangsættelsesmetoder. Gruppen ønskede at undersøge, om hindeløsninger foretaget tæt på termin kan hjælpe fødslen i gang spontant. Hindeløsning har i mange år været en hyppig anvendt procedure, men effekten er stadig usikker. Vi mangler derfor mere viden for at kunne rådgive gravide og udforme evidensbaserede retningslinjer," fortæller Sofie Gyrup, ph.d.-studerende og jordemoder.
SWEEP-studiet er et nationalt lodtrækningsforsøg med 1.536 deltagere, hvilket er det største lodtrækningsstudie på området hidtil. Projektet undersøger, om gentagne hindeløsninger ved termin sammenlignet med ingen hindeløsning øger sandsynligheden for, at fødslen går i gang inden 10 dage over terminsdatoen.
Viden, der har manglet længe
I sommeren 2025 begyndte projektet at rekruttere gravide på Aarhus Universitetshospital. Interessen har været rigtig stor, og siden da har de rekrutteret over 150 gravide til studiet. Halvdelen kommer i kontrolgruppen, hvor de følges med vanlige jordemoderbesøg uden tilbud om hindeløsning til termin, mens den anden halvdel tilbydes op til tre hindeløsninger med 2-3 dages mellemrum. På den måde kan de måle, om gentagne hindeløsninger øger sandsynligheden for, at fødslen går i gang eller ej.
"Jordemødrene er nøglepersoner, fordi de fortæller om studiet i konsultationerne og inviterer de gravide til at deltage. Som ph.d.-studerende og jordemoder oplever jeg, at jordemødrene ser en stor værdi i denne forskning, da det er en del af vores hverdag, og studiet vil bidrage med en viden, vi har manglet længe," fortæller Sofie Gyrup og fortsætter:
"Vi forventer, at studiet kan give os data, der kan danne grundlag for en mere ensartet, informeret og evidensbaseret praksis med betydning for kvindernes fødselsoplevelser og for arbejdsbelastningen på fødeafdelingerne."
For at nå i mål med projektet samarbejder de med fødesteder i hele landet, og forskerteamet forventer at have resultater klar i foråret 2028.
Læs mere om forskningen på SWEEP-studiets hjemmeside
Læs mere om projektet
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
