Hormonforstyrrende stoffer påvirker børns IQ

Hormonforstyrrende stoffer er fællesbetegnelsen for en række forskellige kemikalier, som har det til fælles, at de kan forstyrre den normale hormonbalance. Blandt disse er også panodil.

De findes i mange dagligdags forbrugerprodukter som fx hård plastik, legetøj, plastblødgørere i byggematerialer og vinylgulve, personlige plejeprodukter, overfladebehandling af møbler og tøj og i teflon og fødevareindpakning, hvilket har medført en udbredt udsættelse af hele befolkningen.

Med udgangspunkt i Odense Børnekohorte, som er en stor undersøgelse af 2.500 mødre og deres børn, har gruppen kunnet finde hormonforstyrrende stoffer, det vil sige per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS), phthalater, bisphenoler og pesticider samt panodil, i urin og blod hos næsten alle gravide. Samtidig oplyser halvdelen af de gravide, at de har taget panodil.

Alle stofferne kan passere moderkagen og bliver overført med modermælk. Fostre og spædbørn er særligt følsomme, da de udsættes for stofferne i forbindelse med grundlæggelsen af deres organsystemer, og især hjernen er følsom på grund af dens enorme kompleksitet.

“Det er bekymrende, at alle fostre og spædbørn er udsat for disse stoffer, som kan påvirke deres hjernes udvikling, siger Tina Kold Jensen, professor ved Syddansk Universitet og forskningsleder ved H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

PFAS i blodet påvirker IQ og knogler

Per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) er en gruppe svært nedbrydelige kemisk fremstillede stoffer med vand- og fedtafvisende egenskaber. De anvendes i dagligdagsprodukter som imprægnering og overfladebehandling af møbler, tøj, fodtøj, køkkenredskaber og i brandslukningsskum. PFAS frigives fra produkterne og ophobes i vores miljø.

Forskerholdets undersøgelse har blandt andet vist, at højere udsættelse for PFAS i fosterlivet er sammenhængende med lidt dårligere IQ-score blandt børnene. Derimod var børnenes koncentration af PFAS i blodet i 18-måneders alderen sammenhængende med højere IQ. Da PFAS overføres via amning, som er sammenhængende med højere IQ, er det svært at adskille den positive effekt af amning fra den negative effekt af PFAS.

Derudover har forskerne fundet ud af, at udsættelse for PFAS tidligt i livet er sammenhængende med lavere knogletæthed målt i 7-års alderen. Dette er bekymrende, da knoglevævet grundlægges i barndommen, og lavere tæthed kan være sammenhængende med flere knoglebrud og senere knogleskørhed.

Stor samfundsmæssig betydning

Projektet har stor samfundsmæssig betydning, da alle er udsatte for hormonforstyrrende stoffer. Projektet er især vigtigt, da der i Danmark bliver større og større forskel på den store gruppe af unge, der klarer sig godt i uddannelsessystemet, og den mindre gruppe, der ikke gør.

EU har vurderet, at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer koster samfundet milliarder i tabte IQ-point. Derfor kan selv små, ikke-klinisk betydende, forskelle i kognitiv funktion (1 til 2 IQ-point) have stor samfundsmæssig betydning, da mange mennesker udsat for en lille risiko medfører flere tabte IQ-point, end få mennesker udsat for en stor risiko.

“Hvis det viser sig, at hormonforstyrrende stoffer er skadelige for børns kognitive udvikling, vil vi komme med forslag til at reducere eksponeringen for stofferne og stille vores resultater til rådighed for de danske myndigheder og EU og på den måde hjælpe med at beskytte befolkningen mod skadelige kemikalier gennem regulering,” fortæller Tina Kold Jensen.

“danmark” giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen “danmark” donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020.

Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.