Bugspytkirtelkræft er en alvorlig sygdom, som ofte udvikler sig hurtigt. Der er cirka 1.000-1.200 nye tilfælde om året. Symptomerne er diffuse og viser sig først sent i forløbet, hvilket gør tidlig opsporing vanskelig. Bugspytkirtlen producerer hormoner og fordøjelsessekret, som er nødvendigt for, at kroppen kan regulere blodsukkeret og fordøje maden. Kræft i bugspytkirtlen rammer ofte patienter over 70 år.
Blot 20 procent af patienterne med bugspytkirtelkræft bliver diagnosticeret på et tidspunkt, hvor de kan blive opereret, hvilket er den eneste mulighed for helbredelse. Desværre får cirka 80 procent af de opererede patienter alligevel tilbagefald indenfor få år.
Undersøgelse af kræft-DNA
Fordi bugspytkirtelkræft er så aggressiv, laver forskningsprojektet blandt andet genetiske undersøgelser af kræfttumoren. Her undersøger de patientens blod for tumor-DNA (ctDNA) og cirkulært DNA (eccDNA), som er rester af DNA fra kræftcellerne. Ved at bestemme mængden af kræft-DNA i en blodprøve før og efter operation undersøger de, om det kan forudsige tilbagefald af sygdommen på et tidligt tidspunkt og give hurtig behandling af eventuel restsygdom.
"Vi ved, at kræft-DNA i blodet efter operation for bugspytkirtelkræft er en meget stærk markør for forekomst af restsygdom og risiko for tilbagefald. I dette studie kigger vi på, om måling af tumor-DNA og cirkulært DNA i plasma før operation kan forudsige tilbagefald og overlevelse," fortæller Julia Sidenius Johansen, professor, Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og fortsætter:
"Cirkulerende tumor-DNA og cirkulært DNA er små fragmenter af DNA (arvemateriale), der stammer fra en kræftsvulst, og som cirkulerer i blodet. Disse fragmenter har en meget kort levetid i kroppen på få timer. Men indenfor de sidste år er vi blevet bedre til at måle fragmenterne, og det ser ud til, at deres tilstedeværelse i blodet betyder, at der er kræftceller et sted i kroppen."
Resultater forventes i 2027
Projektet undersøger også, om overlevelsen for patienter opereret for kræft i bugspytkirtlen forbedres, hvis de følges i et kontrolforløb med hyppige blodprøver af tumor-DNA i kombination med skanninger og kikkertundersøgelser.
I dag er den gældende standardbehandling i Danmark, at patienter med lokaliseret og operabel kræft i bugspytkirtlen bliver opereret og får tilbudt seks måneders forebyggende kemoterapi efter operationen. Det er dog uafklaret, om en intensiv opfølgning af patienter opereret for bugspytkirtelkræft har en positiv effekt på overlevelsen.
Forskningsprojektet er landsdækkende, da læger og sygeplejersker fra universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde, Rigshospitalet og Herlev deltager samt forskere fra MOMA i Aarhus og Københavns Universitet. Håbet er, at projektet vil kunne bidrage med en bedre overlevelse for de patienter, der bliver opereret for kræft i bugspytkirtlen. De første resultater forventes i 2027.
Læs mere om projektet på Herlev Hospitals hjemmeside
Læs mere om projektet
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
