Forskning i forebyggelse af demens

Både arvelige og miljømæssige faktorer kan spille en rolle for Alzheimers, der er den hyppigste årsag til demens. Det er muligt at sætte forebyggende behandling i gang, hvis risikoen bliver opdaget, inden sygdommen opstår eller straks efter de første symptomer.

Årsagen er ophobning af protein

På scanninger viser Alzheimers sig som plaks, der er en ophobning af skadeligt protein, og som giver den betændelse i hjernen, der er årsag til sygdommen. Ifølge et forskningsprojekt hos Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet ser en ny type medicin ud til både at reducere betændelse og plaks. I hvert fald på rotter, men målet med forskningen er at kunne overføre erfaringerne til mennesker.

"Vi håber, at vores forskning kan hjælpe med at lave bedre medicin mod Alzheimers og måske gøre det muligt at opdage risikoen for sygdommen tidligere hos ældre," siger Ove Wiborg, der er professor og forskningsleder, og han fortsætter:

"Vi arbejder med nogle særlige rotter, der udvikler en form for demens, der minder meget om Alzheimers hos mennesker. De her rotter får nemlig både aflejringer og betændelse i hjernen – præcis som det ses hos Alzheimer-patienter. Vi er i gang med at afprøve en ny type medicin, der skal mindske både betændelsen i hjernen og de føromtalte proteinophobninger".

Rotter finder vej – og viser vej

I forskningsprojektet skal henholdsvis raske og demente rotter gennemføre en adfærdstest, der hedder Barnes Maze. Her bliver rotterne placeret på en overbelyst rund plade, der er hævet en meter over gulvet, så de ikke tør hoppe af den. Der er 18 huller på pladen, men de 17 huller er blændet af, og under det sidste er der en flugtboks.

Rotterne kan ikke lide at være på den oplyste plade, så de søger altid hurtigst muligt efter hullet til flugtboksen, som de rigtig godt kan lide at opholde sig i. Der er bare meget stor forskel på, hvor hurtigt det går. En rask rotte finder hurtigt det rigtige hul, mens en dement rotte til sammenligning er ekstremt langsom til at finde vej. Og det er her forskningen bliver interessant. Ove Wiborg fortæller:

"Når vi igennem en periode giver en dement rotte den nye medicin, bliver den hurtig til at finde hullet. Det indikerer, at rotten har fået en bedre arbejdshukommelse. Generelt ser vi, at rotterne bliver mindre demente, og at de får færre aflejringer i hjernen. Vi håber, at fremtidige studier kan vise, at medicinen også kan hjælpe mennesker, der har symptomer på demens," fortæller Ove Wiborg.

Alzheimers sygdom er en belastende sygdom for både den sygdomsramte og pårørende. Sygdommen er også en stor samfundsøkonomisk udfordring, der stiger i takt med øget levealder. Aktuelt er behandlingsmulighederne utilstrækkelige og kan i bedste fald forsinke sygdomsudviklingen men uden udsigt til helbredelse. Derfor er forskningsprojektet vigtigt.

"danmark" giver tilbage til Danmark

Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.