"Det tankevækkende er, at behandlingen for endokarditis, altså betændelse på hjerteklapperne, stort set ikke har ændret sig siden 1950’erne. Den bygger ikke på store, moderne forsøg, men på ældre, mindre casestudier og teoretiske overvejelser. Derfor har vi sat et stort internationalt forskningsprojekt i gang med samarbejdspartnere i både Sverige og USA for at undersøge, om antibiotikabehandlingen kan forkortes, uden at gå på kompromis med patientsikkerheden," fortæller professor Kasper Iversen fra Herlev-Gentofte Hospital.
Betændelse på hjerteklappen er stigende globalt og nationalt, og hvert år rammer sygdommen cirka 700 danskere. Hjerteklapsbetændelse behandles med langvarig antibiotikabehandling (4-6 uger) og eventuelt en hjerteklapoperation. Den længerevarende behandling medfører lange indlæggelser, hvilket øger risikoen for funktionstab for patienterne samt en betydelig økonomisk belastning af sundhedssystemet. Sygdommen og indlæggelsesforløbene medfører også en betydelig psykisk belastning.
Behandlingsvarigheden af hjerteklapsbetændelse er længere end ved mange andre infektioner på baggrund af nogle teoretiske overvejelser om, hvordan bakterierne sidder fast på klappen. Enkelte ældre studier har undersøgt, om 14 dages behandling til patienter med hjerteklapsbetændelse med en bestemt bakterietype (streptokokker) er nok og har fået positive resultater. Der er dermed ingen studier, der understøtter den lange behandling, og til trods for moderne behandlings- og undersøgelsesmetoder har behandlingslængden af hjerteklapsbetændelse reelt ikke ændret sig siden 1950’erne.
Test af forkortet behandling
I alt skal 475 patienter deltage, hvilket gør det til det største randomiserede forsøg inden for hjerteklapsbetændelse i verden til dato. Deltagerne bliver tilfældigt fordelt til enten den nuværende standardbehandling eller en forkortet behandling. I den forkortede behandling bliver antibiotikalængden skræddersyet til hver enkelt patient, så behandlingen kan stoppe, når undersøgelser viser, at der ikke længere er nogen tegn på infektion.
Det primære mål er at se, om det er sikkert at afkorte antibiotikabehandlingen. Samtidig registreres komplikationer som blodpropper, tilbagevendende bakterier i blodet, behov for uplanlagt operation og dødsfald. Patienterne følges tæt i seks måneder med kliniske kontroller, blodprøver og hjerteskanninger for hurtigt at kunne opdage og behandle eventuelle tilbagefald.
"Med det nye projekt håber vi at tage et skridt mod en mere skånsom og effektiv behandling. Lykkes det, vil det betyde kortere indlæggelser, hurtigere vej tilbage til hverdagen for patienterne og store besparelser for sundhedsvæsenet – både i Danmark og internationalt," fortæller Kasper Iversen.
Læs mere om projektet
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
