Fokus på fejl i lægevagten
Hvert år håndterer de danske lægevagter næsten to millioner opkald fra bekymrede borgere. I langt de fleste tilfælde får borgerne den korrekte behandling. Men indimellem sker der utilsigtede hændelser. Derfor undersøger Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus dialogen i de sager, hvor noget er gået galt. Noget tyder nemlig på, at kommunikationen spiller en vigtig rolle, når lægevagter overser alvorlige tilstande i telefonvisitationen.
”Kommunikationen i lægevagten er helt afgørende for lægens beslutning om patientens videre forløb. Derfor er det vigtigt at undersøge dialogen i de sager, hvor noget går galt – for det kan gøre os klogere på, hvordan vi kan undgå lignende sager fremover,” siger ledende forsker af undersøgelsen, Anette Fischer Pedersen.
Medierne bringer jævnligt historier om, at en vagtlæge har overset en alvorlig tilstand hos en patient. Det har ofte alvorlige konsekvenser – somme tider endda i form af dødsfald. I stedet for at blive visiteret til en læge, har patienterne i mange af tilfældene over telefonen fået råd om egenomsorg eller symptomlindring, som de selv kunne varetage, for eksempel i form af smertestillende håndkøbsmedicin.
"Disse historier er dybt tragiske, og det er afgørende, at vi lærer af dem. Det kan vi blandt andet gøre ved at identificere mønstre og fælles træk på tværs af sagerne, så vi kan forebygge lignende fejl i fremtiden," fortæller Anette Fischer Pedersen.
Kommunikationen helt central
Telefonvisitationen i lægevagten er en risikofyldt opgave. Det er ofte akut syge patienter, der ringer op, og vagtlægen har ikke mulighed for at se eller undersøge patienten.
Det betyder, at kommunikationen mellem læge og patient bliver helt central. Det kan være svært for en patient at beskrive sine symptomer præcist. Endnu sværere bliver det, hvis kommunikationen går igennem en pårørende.
Samtidig udtrykker mange patienter sig indirekte og vagt om deres bekymringer, hvilket gør, at der er fare for, at lægen overhører væsentlige detaljer. Derfor formoder forskerne, at kommunikationen spiller en vigtig rolle, når lægevagter overser alvorlige tilstande i telefonvisitationen.
Analyse af lydfiler
Det er svært at identificere de sager, hvor noget går galt i kontakten til lægevagten, da lægerne som udgangspunkt ikke registrerer dem samlet i et nationalt register. Enkelte databaser bygger på indberetninger eller patienthenvendelser, men disse data er ufuldstændige. En del af formålet med projektet er derfor at udvikle og afprøve en metode til at finde relevante sager ved hjælp af eksisterende registre.
Her gennemgår forskerne blandt andet data for patienter, som er blevet indlagt, har henvendt sig på skadestuen eller er døde få timer efter et telefonopkald til lægevagten. Da lægevagterne rutinemæssigt optager opkaldene, har de fået adgang til lydfiler for en del af de sager, de finder gennem registergennemgangen.
Resultatet af projektet
Projektet forventes afsluttet i løbet af 2026, og håbet er, at resultaterne vil øge patientsikkerheden for borgere, som er i kontakt med lægevagten. Hertil skal det gavne lægevagten og de praktiserende læger, som får øget viden om, hvordan de udfører optimal telefonvisitation.
Læs mere om projektet på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus' hjemmeside
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.