Borgermøder om borgerskabt sundhedsberedskab
Vi lever i en tid præget af komplekse kriser med pandemier, klimahændelser og geopolitiske spændinger. Derfor ønsker blandt andre Dansk Selskab for Patientsikkerhed at udvikle nye, praksisnære måder at styrke borgernes viden, engagement og handleberedskab på i sundhedskriser.
Hvordan reagerer vi egentlig, når krisen rammer? Hvad har vi brug for? Og hvad virker i praksis? Det skal et nyt landsdækkende projekt finde svar på ved systematisk at inddrage borgerne i udviklingen af fremtidens sundhedsberedskab. Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, sætter nedenfor ord på, hvorfor et borgerskabt sundhedsberedskab er vigtigt.
"Erfaringerne fra COVID-19 har vist, at borgernes handlinger, viden og samarbejde spiller en afgørende rolle i krisetider. Alligevel er borgernes rolle i dag kun i begrænset omfang systematisk tænkt ind i planlægningen af sundhedsberedskabet.
Derfor ønsker vi systematisk at indsamle og anvende viden om, hvordan borgere faktisk forstår, reagerer og handler i krisesituationer – og bruge den viden aktivt til at udvikle løsninger, der fungerer i praksis."
Beredskab designet til systemet – ikke menneskene
Inge Kristensen forklarer, at Danmark allerede har et stærkt sundhedsberedskab, men Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker i samarbejde med Danske Ældreråd og Danske Seniorer at gøre borgerne til en aktiv del af beredskabet og ikke kun modtagere af hjælp.
"Danmark har et stærkt sundhedsberedskab med høj faglighed og klare strukturer. Men det er i høj grad designet omkring systemet – ikke omkring de mennesker, det skal virke for. Her opstår et misforhold. For når kriser rammer, er det ikke kun systemet, der skal fungere – det er også mennesker i deres hverdag.
Selv et velfungerende beredskab kan have begrænset effekt, hvis det ikke i tilstrækkelig grad er designet til den virkelighed, borgerne står i. Borgernes rolle i planlægning og håndtering af sundhedskriser er stadig kun i begrænset omfang systematisk udviklet.
Det er ikke, fordi viljen mangler, men fordi vi traditionelt har tænkt beredskab som noget, systemet organiserer – og borgerne modtager. Det er en antagelse, vi har brug for at udfordre.
For i praksis opstår handlekraften ikke i planer og strukturer alene. Den opstår hos mennesker – i deres hverdag, deres relationer og deres evne til at forstå og handle i en konkret situation."
Løsningen er bedre handlekraft
Formålet med BOOST er at udvikle konkrete redskaber og anbefalinger, der gør det lettere for borgere at handle i krisesituationer. Samtidig skal det give myndigheder og sundhedsaktører et stærkere grundlag for at planlægge i dialog med borgerne.
Projektet har særligt fokus på borgere i eget hjem, herunder ældre, personer med sygdom eller handicap og deres pårørende.
Ifølge Inge Kristensen er udgangspunktet enkelt, men konsekvent:
"Løsninger virker først, når de giver mening for dem, det handler om. Og når vi tager afsæt i borgernes egen viden, erfaringer og handlekraft.
BOOST handler derfor ikke om at flytte ansvar fra system til borger. Det handler om at gøre beredskabet stærkere ved at tage borgerne alvorligt som aktive medspillere.
Det kræver, at vi gentænker, hvordan vi udvikler løsninger. Det vil sige fra information til involvering, fra planlægning for borgere til planlægning med borgere og fra antagelser om adfærd til indsigt i, hvad der faktisk virker i praksis.
Ambitionen er ikke flere planer. Ambitionen er bedre handlekraft – dér hvor det gælder."
10 borgermøder rundt om i Danmark
En central del af projektet er gennemførelsen af 10 borgermøder rundt i landet.
Her inviteres borgere til at dele deres erfaringer, behov og perspektiver på at håndtere sundhedskriser i hverdagen. Input fra møderne bliver systematisk indsamlet og analyseret for at identificere:
- hvordan borgere forstår og handler i krisesituationer
- hvilke behov og udfordringer de oplever
- hvilke løsninger de selv peger på.
Den samlede viden danner grundlag for udviklingen af projektets løsninger. Produkterne bliver en guide med konkrete råd til, hvordan borgerne kan forberede sig og handle i en krise. Et anbefalingskatalog til myndigheder om, hvordan borgernes egen krisehåndtering bedst understøttes. Samt en videns- og inspirationspakke til sundhedsaktører og civilsamfund, der arbejder med borgere i praksis.
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.