
Bivirkninger ved hormonel prævention
Mange kvinder oplever bivirkninger ved hormonel prævention. Derfor undersøger SafeChoice-projektet de kort- og langsigtede bivirkninger for at identificere, hvilke kvinder der er mest udsatte for dem. Resultatet bliver et værktøj, som skal give overblik over, hvilken præventionsform der er har den mindste risiko for bivirkninger for den enkelte kvinde, så hun kan vælge hormonel prævention på et oplyst grundlag.
Mere end 380.000 danske kvinder bruger hormonel prævention i form af p-piller, hormonspiraler, mini-piller og implantater, men en del kvinder oplever bivirkninger i form af alt fra brystkræft til migræne, depression og blodpropper. I et forskningssamarbejde under navnet SafeChoice ledt af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet undersøger de bivirkningerne.
"SafeChoice-projektet markerer begyndelsen på en gamechanger for kvinders sundhed. Ved at undersøge sammenhænge mellem hormonel prævention og helbredsrisici som brystkræft, depression, blodpropper og andre bivirkninger skaber vi et solidt fundament for at forstå, hvordan prævention påvirker den enkelte kvinde," fortæller Lina Steinrud Mørch, seniorforsker og gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse.
Over 225.000 kvinder har deltaget i undersøgelsen
Forskningsprojektet anvender dels data fra danske nationale registre (fx lægemiddelstatistik og Landspatientregisteret), dels sender de spørgeskemaer til cirka en million kvinder, både dem der bruger og ikke bruger hormonel prævention, for at finde ud af, om kvinderne oplever bivirkninger. Målet med projektet er at udvikle et digitalt værktøj (fx en app), som kan tilbyde skræddersyet rådgivning, der giver kvinder tryghed i deres valg af prævention.
Udover data fra de store nationale registre har mere end 200.000 kvinder mellem 15 og 45 år bidraget med information, som har givet ny viden. Projektet er nu i gang med analyser, der blandt andet vil give indsigt i, hvordan prævention påvirker sexlyst, humørændringer, vægtøgning og meget mere. Derudover vil undersøgelserne vise, hvordan kvindernes individuelle karakteristika kan påvirke deres risiko for bivirkninger.
"Vores analyser er stadig i gang, og flere vil følge. Det arbejde, vi udfører nu, lukker nogle store videnshuller, men det er kun starten. Der er stadig behov for yderligere forskning for at give et fuldt billede af præventionens indvirkning. Undervejs har vi udviklet metoder, der gør det muligt fremadrettet at udføre endnu mere præcise og pålidelige analyser," fortæller Lina Steinrud Mørch.
Forskningsresultater
I en undersøgelse fra oktober 2024 har forskerne undersøgt sammenhængen mellem brug af hormonspiral og risikoen for brystkræft. Undersøgelsen, som har vakt stor medieinteresse, er den mest grundige undersøgelse af brystkræft som bivirkning ved brug af hormonspiral. Den tager højde for faktorer som tidligere brug af hormonpræparater, risikofaktorer for brystkræft samt livsstilsfaktorer som BMI og rygevaner.
Resultaterne viste, at højdosis hormonspiraler (52 mg) øger risikoen for brystkræft, og at risikoen afhænger af alder og varighed af brug. For kvinder, der brugte hormonspiral i 5 år, var den gennemsnitlige risiko for brystkræft en ekstra kvinde for hver 714 kvinder, som brugte hormonspiralen. Risikoen var højere for kvinder over 35 år.
Disse resultater er særligt relevante for kvinder i 30'erne og 40'erne, hvor hormonspiralen er det mest anvendte præventionsprodukt, da de har en højere risiko for at udvikle brystkræft.
En anden undersøgelse viste en forskel i risikoen for depression mellem tre typer hormonspiraler for førstegangsbrugere, der ikke tidligere har fået børn. Det største antal nyopståede depressioner blev set i gruppen af kvinder, der brugte højdosis hormonspiralen med 52 mg hormon.
Undersøgelsen viste, at ved at følge 1.000 kvinder det første år, de bruger hormonspiral, vil omtrent 20 ekstra tilfælde af nyopstået depression opstå blandt dem, der bruger højdosis hormonspiral, sammenlignet med kvinder, der bruger en lavdosis hormonspiral. Studiet fandt dog ikke forskel i risikoen for at udvikle depression mellem brugere af de to mindste lavdosis-spiraler.
Forskningen viser desuden, at blandt kvinder, der bliver uønsket gravide trods brug af hormonspiral, er der en øget risiko for, at graviditeten sker udenfor livmoderen. Den øgede risiko ses især ved brug af den hormonspiral, der indeholder lavest mængde hormon (Jaydess).
Risikoen for graviditet uden for livmoderen er stadig meget lille med hormonspiral, da spiralen generelt beskytter effektivt mod graviditet. Men hvis kvinden er uheldig og bliver gravid med en hormonspiral, er risikoen for, at graviditeten forplanter sig udenfor livmoderen, større sammenlignet med p-piller. Forskerne anslår, at ud af 10.000 kvinder, der bruger hormonspiral med mindst hormonindhold i ét år, vil omkring 16 kvinder opleve graviditet udenfor livmoderen. For de to andre hormonspiraler er tallet 7 kvinder, og for kvinder på p-piller er tallet kun 2.
Igangværende forskning
Forskerholdet er i gang med at undersøge sammenhængen mellem brug af hormonel prævention og risikoen for blodpropper, forskellige kræftformer og migræne, baseret på data fra de danske nationale registre. Forskerne forventer, at resultaterne fra disse undersøgelser kan give et mere præcist billede af, hvordan de forskellige typer hormonel prævention påvirker risikoen for fx blodpropper, kræft og migræne.
Baseret på de informationer, der er indsamlet via spørgeskemaerne, er forskerne i gang med at undersøge risikoen for humørpåvirkninger (mildere depressioner), vægtøgning, angst og ændret sexlyst. Her forventer de, at resultaterne giver vigtig viden om, hvordan hormonel prævention kan påvirke kvinderne.
Læs om flere resultater på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.