Kønsdysfori defineres som følelsen af ubehag, der optræder, når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsidentitet. Det er usikkert, præcist hvor mange der oplever kønsdysfori, men antallet synes at være stigende. Det er især udbredt for teenagere, der er blevet tildelt kvindeligt køn ved fødslen.
Forskere fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet evaluerer det nuværende sundhedsprogram for danske transkønnede børn og unge under 18 år, da der er meget lidt viden om, hvorfor antallet stiger, og om behandlingen er effektiv og sikker – også på lang sigt, hvad angår fysiske og psykiske effekter. Konkret vil de belyse de sociale, kulturelle, psykologiske og biologiske kendetegn ved alle børn og unge, som har henvendt sig til sundhedsvæsenet på grund af kønsidentitetsforhold i perioden fra 2016 til 2025.
"Efterhånden som det transkønnede miljø vokser, og hormonbehandling påbegyndes tidligere end nogensinde før, er vi nødt til at fremskaffe bedre evidens for behandlingen. Forbedret viden om gavnlige virkninger og risici ved behandlingen vil fremme en mere individualiseret og optimeret behandling til gavn for transkønnede teenagere verden over. Vi sigter derfor mod at forbedre familierådgivning, klinisk pleje, patienttilfredshed, patientsikkerhed og i sidste ende livskvalitet," fortæller Katharina Maria Main, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og fortsætter:
"Der er en betydelig offentlig og politisk debat om sikkerheden ved at tilbyde hormonbehandling til unge transkønnede, da det forårsager uoprettelige fysiske ændringer, som de kan fortryde senere i livet. At udelade behandling er dog ikke en neutral beslutning, da det kan forværre psykiske problemer. Systemiske, upartiske data er derfor presserende nødvendige."
Foreløbige resultater
Danmark har siden 2016 haft et nationalt behandlingscenter for kønsidentitet, hvorfor det er muligt systematisk at indhente viden fra journaler og interviews. Projektet undersøger både de, som gik videre til udredning og behandling, og de, der ikke gjorde.
"Indtil videre har vi kunnet vise, at den unges vækst og sluthøjde ikke påvirkes på baggrund af hormonbehandling. Dette fund har vakt international interesse, fordi vores data er robuste og repræsenterer alle, som fik tilbudt hormonbehandling. Derudover har vi kunnet vise, at overvægt, forhøjet kolesterol og blodfedtstof ses relativt hyppigt allerede før, der startes hormonbehandling, hvorfor der også skal være fokus på de unges livsstil. Desuden har knap 40 procent af de unge, som var langt nok i puberteten til at danne sædceller, med succes valgt at tage imod tilbud om sæddeponering med henblik på forældreskab i fremtiden," fortæller Katharina Maria Main.
Forskerne er nu i gang med at se på, hvordan hormonbehandling spiller sammen med de unges helbred, fx knoglestyrken, hormonbalancen, blodfedtstoffer, kropssammensætning, risiko for hjerte-kar-sygdom m.m.
De er også ved at undersøge, hvordan transkønnede unge trives. Her ser de blandt andet på baggrund og oplevede psykiske udfordringer. Samtidig ønsker de at blive klogere på, hvordan deres kønsidentitet har udviklet sig, hvordan det føles at leve med kønsinkongruens og kropsligt ubehag, og hvordan behandlingen forløber.
Læs mere om projektet
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
