Knoglemarvskræft (myelomatose) er en alvorlig sygdom, som tidligere var en aggressiv og hurtigt udviklende kræftsygdom med dødelig udgang inden for få år. Som følge af nye behandlingsmetoder har dette ændret sig til noget, der mere minder om en kronisk sygdom. Til gengæld udvikler de fleste patienter over tid behandlingsresistens.
Derfor ønsker forskere ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet at opnå en forbedret forståelse af de molekylære mekanismer, der fører til behandlingsresistens. Det vil sige, at forskerne undersøger, hvad der sker på celleniveau – altså hvad ændringer i gener, RNA-molekyler eller proteiner betyder i forhold til, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige over for behandling. På den måde vil de kunne bidrage til en langt mere optimal behandling for den enkelte patient samt til udvikling af nye behandlinger.
Behandlingsresistens et generelt problem
"Behandlingsresistens er et generelt problem i forbindelse med behandling af kræft. I myelomatose er der mange forskellige mulige behandlinger til rådighed, men vi ved meget lidt om, hvilke patienter der reagerer på bestemte behandlinger, og hvad der sker, når der udvikles behandlingsresistens," fortæller Lasse Sommer Kristensen, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og fortsætter:
"Vores hypotese er, at vi vil kunne klarlægge nye resistensmekanismer og målrette behandlingen til den enkelte patient ved at måle på alle RNA-molekyler i cellerne i et stort antal patienter."
Foreløbige resultater
Projektet har kortlagt forekomsten af en række forskellige RNA-molekyler i både ondartede plasmaceller og hele knoglemarvsprøver fra et begrænset antal patienter med knoglemarvskræft. Disse undersøgelser har blandt andet vist, at mængden af såkaldte cirkulære RNA-molekyler i cellerne har stor betydning for patienternes prognose.
Derudover har forskerne identificeret nye typer lange RNA-molekyler, som ikke danner proteiner, men som har en markant kræftfremmende effekt.
Endelige resultater indenfor få år
For at inkludere flere patienter i studiet har de etableret samarbejder med førende forskere inden for knoglemarvskræft i München og Trondheim.
"Vi forventer inden for få år at have indsamlet et tilstrækkeligt antal prøver samt detaljerede kliniske data om patienternes behandlingsrespons. Dette vil gøre det muligt at undersøge, om nogle af disse RNA-molekyler også bidrager direkte til udviklingen af behandlingsresistens, og om de kan anvendes som redskaber til at vælge den mest effektive behandling for den enkelte patient," fortæller Lasse Sommer Kristensen.
Læs mere om projektet
Hvad er RNA?
RNA er molekyler, der findes i alle kroppens celler. Mange RNA-molekyler fungerer som budbringere, der bærer genetisk information fra DNA til cellens proteinfabrikker, hvor proteiner dannes.
Proteiner udfører en lang række vigtige funktioner i kroppen. I de senere år har forskere opdaget, at mange RNA-molekyler ikke bruges til at danne proteiner, men i stedet selv har biologiske funktioner.
Blandt disse er såkaldte lange ikke-kodende RNA'er og cirkulære RNA'er. Disse molekyler kan blandt andet regulere, hvordan gener og proteiner fungerer i cellerne. Nogle kan fremme udviklingen af kræft, mens andre kan modvirke den.
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 % af kontingentet retur som tilskud.
