Årligt bliver 30.000 danskere indlagt på hospitalernes intensivafdelinger, fordi de har brug for livsunderstøttende behandling og tæt observation og pleje. 4.500 af disse patienter dør, og de, der overlever, slås med lange hospitalsindlæggelser og nedsat livskvalitet. Optimal behandling er derfor vitalt for patienter, pårørende og samfund.
"Det kan have store omkostninger for både samfundet og den enkelte patient, når patienten får den forkerte behandling. Historisk set har vi desværre brugt behandlinger, som skadede intensivpatienterne. Vi vidste ikke bedre, fordi vi ikke testede hverdagen. Med INCEPT har vi en fælles ramme for at teste værdien for patienterne og samfundet," siger professor og overlæge Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling på Rigshospitalet.
Paradoksalt nok er mange af de behandlinger, som patienterne får, ikke testet i kliniske forsøg. Om det siger Anders Perner:
"Det skyldes blandt andet vaner, erfaringer og kultur, men vi har implementeret alt for mange behandlinger uden tilstrækkelig evidens på hospitaler i hele verden. Med INCEPT vil vi teste de behandlinger, vi giver til intensivpatienter for at finde ud af, hvad der faktisk virker bedst. Og så vil vi strømline behandlingerne på tværs af Danmark."
Sætter tilfældigheder i system
I det første delforsøg skal forskerne undersøge, om det gavner patienter med akut kredsløbssvigt (shock) at få plasmaproteinet albumin. Albumin binder og transporterer forskellige stoffer rundt i kroppen – fx væske og medicin. Lave koncentrationer af proteinet er associeret med øget dødelighed.
"Albumin er et godt eksempel på, hvordan vi gør det forskelligt. Nogle afdelinger bruger det meget, andre gør næsten ikke. Begge dele kan ikke være lige rigtigt," siger Anders Perner.
Intensivafdelinger på Rigshospitalet, Aalborg Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital i Køge er netop gået i gang med at dokumentere, hvilke effekter og bivirkninger det har for deres patienter henholdsvis at få albumin og ikke at få det.
"Vi fordeler patienterne tilfældigt, så cirka halvdelen får behandlingen, og den anden halvdel ikke gør. Man kan sige, at vi sætter tilfældigheden i system, så vi kan lære af den. Vi sammenligner løbende patienterne, og vi stopper først albuminforsøget i INCEPT, når vi ved, hvad der er bedst," forklarer han.
Når INCEPT har kørt på de tre første afdelinger, skal det justeres for eventuelle ’børnesygdomme’. Herefter kommer flere danske afdelinger med, og til efteråret venter nye delforsøg. De første er behandling af atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og om doseringen af forbyggende blodfortyndende medicin.
Platformsforsøg som ny tilgang
INCEPT bruger såkaldte platformsforsøg i undersøgelsen af behandlingerne på intensivafdelingerne. Platformsforsøg er kliniske forsøg, som gør det muligt at teste mange behandlinger både samtidigt og løbende. Traditionelle kliniske forsøg tester typisk én behandling ad gangen for derefter at blive afsluttet.
Sammen med Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) har folkene bag INCEPT bygget deres eget it-system, som skal fordele patienter, indsamle data og løbende analysere behandlingernes effekt.
"Når vi skal teste effekten af en behandling, fordeler vi patienterne, så den ene halvdel får behandlingen, mens den anden halvdel ikke gør. Med systemets hjælp analyserer vi løbende effekten, og når én behandling ser ud til at virke bedre end den anden, rykker vi flere og flere patienter over i den gruppe, mens vi stadig tester videre, indtil vi er helt sikre på effekten. De lærende (adaptive) elementer i INCEPT sikrer forbedringer for patienterne allerede under forsøget. Derfor tror jeg på, at platformsforsøg som forsøgsdesign kan gøre en kæmpe forskel – både for at bruge ressourcerne bedst, men allermest ved at sørge for, at der er evidens for det, vi gør," forklarer Anders Perner.
Succeskriterierne for effekt er defineret af en stor gruppe af patienter, pårørende, forskere og sundhedsfagligt personale. Sammen er de kommet frem til tre vigtigste parametre for, om en behandling skal fortsætte eller udfases: at patienterne overlever, at de har kortest mulig tid i respirator, og at de kommer hjem med rimelig livskvalitet og kognitive funktioner.
Platformsforsøg er blandt andet på dagsordenen, når sundhedsaktører fra hele Europa mødes til Copenhagen Life Science Summit til oktober for at diskutere fremtidens europæiske sundhedsvæsen.
Læs mere om projektet på incept.dk
"danmark" giver tilbage til Danmark
Sygeforsikringen "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og har støttet dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning siden 2020 for at hjælpe med at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen af dem.
Sundhedsdonationer kommer fra investeringsoverskud og berører ikke selve forsikringen, hvor medlemmerne af “danmark” samlet set får minimum 90 procent af kontingentet retur som tilskud.
Læs mere om projektet
